Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2898132_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. august 2024
2024-3063
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 370:
Vil ministeren oplyse, hvilke målinger af miljøfremmede stoffer i
sedimentet i og omkring Lynetteholm-området der ligger fra perio-
den før igangsætning af etableringsfasen af Lynetteholmen?
Svar:
Udviklingsselskabet By & Havn I/S var ansvarlig for gennemførel-
sen af miljøkonsekvensvurderingerne af anlægget af Lynetteholm.
På den baggrund har jeg indhentet et bidrag fra selskabet, som op-
lyser:
”I miljøkonsekvensrapporten om anlægget af Lynetteholm er
spørgsmålet om sediment behandlet i rapportens kapitel 9.
Om metoden står der i rapportens punkt 9.1.1, at:
”Beskrivelsen
af sedimentforholdene indenfor projektområdet og
nærliggende områder er foretaget på baggrund af resultater fra de
geofysiske, geotekniske og miljøtekniske undersøgelser som blev
udført i 2019
2020, herunder /55/ - /60/.
Desuden er anvendt resultater fra GEUS over havbundens overfla-
desedimenter /61/, resultater fra rapporten fra sedimentundersø-
gelser udført i Københavns Havn 2014 /62/, VVM for vindmølle-
park på Middelgrunden /63/, samt statusbeskrivelse for Middel-
grunden som anvendt dumpningsområde/klapplads /64/.”
Tallene 55-64 er referencer.”
Med
venlig
hilsen
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om, hvilke målinger af miljøfremmede stoffer i sedimentet i og omkring Lynetteholm-området der ligger fra perioden før igangsætning af etableringsfasen af Lynetteholmen
2898132_0002.png
Side 2/2
Thomas Danielsen