Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. august 2024
2024-3027
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 365:
Vil ministeren redegøre for baggrunden for den ansøgning, der er
sendt til EU-Kommissionen vedrørende opgraderingen af rute 40
mellem Ålbæk og Skagen, der bl.a. skal gennemføres i et Natura
2000-område? Og vil ministeren endvidere oplyse, hvad status er
på EU-Kommissionens udtalelse om projektet og dennes betydning
for projektet?
Svar:
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projektet blev
det konstateret, at projektet vil inddrage arealer med de priorite-
rede naturtyper Grå/Grøn Klit og Klithede.
Da projektet inddrager arealer med prioriterede naturtyper, vurde-
res det, at projektet først kan gennemføres efter henholdsvis an-
meldelse til og udtalelse fra Europa-Kommissionen, jf. artikel 6,
stk. 4, 1. og 2. pkt., i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitat-
direktivet).
Det er også omtalt i bemærkningerne til lov om udvikling af stats-
vejnettet, jf. lov nr. 802 af 7. juni 2022, under blandt andet punkt
10.2.
Europa-Kommissionen har på embedsmandsniveau oplyst Trans-
portministeriet, at man forventer at kunne afgive sin udtalelse in-
den udgangen af 2024.
Med
venlig
hilsen