Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2895891_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. august 2024
2024-3027
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 364:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Sammenslutningen
af fastboende og sommerhusejere Ålbæk Nord til Vejdirektoratet,
herunder - eventuelt med inddragelse af Vejdirektoratet - sørge for,
at sammenslutningen får en fyldestgørende besvarelse af de
spørgsmål, som de rejser i deres henvendelse, jf. TRU alm. del
bilag 280? Og vil ministeren samtidig redegøre for, hvad der ligger
til grund for beslutningen om at hæve fartgrænsen fra 80 til 90
km/t i det pågældende sommerhusområde, samtidig med at der
kun etableres støjdæmpende tiltag på halvdelen af strækningen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har svaret føl-
gende:
”Indledningsvis
kan Vejdirektoratet oplyse, at Vejdirektoratet den
31. maj 2024 har givet sammenslutningen et svar på sammenslut-
ningens seneste henvendelse med spørgsmål, der her er benævnt
TRU alm. del
bilag 280.
Herudover kan Vejdirektoratet oplyse, at Rute 40 mellem Ålbæk og
Skagen er en overordnet statslig trafikforbindelse, og den eneste
vejbetjening af Skagen by og Skagen havn.
Rute 40 forløber på en ca. 2,7 km lang strækning langs et sommer-
husområde, der er opført nord for Ålbæk og umiddelbart øst for
statsvejen.
Som en del af det besluttede udbygningsprojekt etableres der en
sammenhængende støjafskærmning mod den sydligste halvdel af
sommerhusområdet. Den nordlige halvdel af sommerhusområdet
kan ikke støjafskærmes effektivt, da sommerhusene på den del af
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om ministeren vil kommentere henvendelsen fra Sammenslutningen af fastboende og sommerhusejere Ålbæk Nord til Vejdirektoratet vedrørende rute 40
2895891_0002.png
Side 2/2
strækningen vejbetjenes af i alt 12 vejadgange. En støjafskærmning
med åbninger til disse vejadgange vil ikke give en effektiv støjaf-
skærmning af området bag støjskærmen.
Det planlægges at hæve hastighedsgrænsen fra 80 km/t til 90 km/t
på de strækninger, hvor der etableres et overhalingsspor (på så-
kaldte 2+1 strækninger). Ved sommerhusområdet drejer det sig
om den sydligste delstrækning, hvor der også etableres støjaf-
skærmning.
Samlet set vurderes antallet af støjbelastede sommerhuse i områ-
det at blive halveret som følge af projektet.”
Jeg vedlægger en kopi af Vejdirektoratets svar af 31. maj 2024 til
Sammenslutningen af fastboende og sommerhusejere i Ålbæk
Nord.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen