Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2895768_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. august 2024
2024-3019
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 362:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/3-24 fra Kraghave
Grundejer- og Beboerforening vedrørende klage over krydsombyg-
ningen Nykøbing Falster-Sydmotorvejen (E55), ombygning af T-
kryds ved Gaabensevej-/Skovalleen, jf. TRU alm. del - bilag 190?
Svar:
Som en del af Infrastrukturplan 2035 blev der afsat midler til om-
bygning af tre kryds på E55, blandt andet krydset Gaabensevej-
Skovalleen, med henblik på at forbedre fremkommelighed og tra-
fiksikkerhed på strækningen mellem Nykøbing Falster og Sydmo-
torvejen. Inden projektet blev besluttet, undersøgte Vejdirektoratet
støjpåvirkningen og vurderede, at krydsombygningerne ikke øger
støjniveauet. Projektet indebærer af denne grund ikke opsætning af
støjafskærmning.
Ved anlægsarbejder er det desværre uundgåeligt, at der vil være
midlertidig påvirkning af støjniveauet i områderne langs vejen. Når
arbejdet er afsluttet, forventes støjniveauet normaliseret, ligesom
Vejdirektoratet forventes at genoprette eventuel fjernet natur.
Støjbekæmpelse er et vigtigt fokusområde for mig. Derfor er jeg
glad for, at der i Infrastrukturplan 2035 er afsat ca. 3 mia. kr. i en
pulje til bekæmpelse af trafikstøj.
Udmøntningen af støjpuljen er baseret på Vejdirektoratets støj-
handlingsplan, hvor blandt andet særligt støjbelastede boligområ-
der udpeges. Med afsæt i støjhandlingsplanen laver Vejdirektoratet
et oplæg til, hvor midlerne bedst anvendes
altså hvor man får
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-24 fra Kraghave Grundejer- og Beboerforening vedrørende klage over krydsombygningen Nykøbing Falster-Sydmotorvejen (E55), ombygning af T-kryds ved Gaabensevej-/Skovalleen
2895768_0002.png
Side 2/2
mest og bedst støjbeskyttelse for pengene. På baggrund af Vejdi-
rektoratets oplæg beslutter forligskredsen bag Infrastrukturplan
2035 tildeling af midlerne fra støjpuljen til en række projekter.
Det er altid en svær prioritering, når midlerne skal fordeles. For-
delt på hele landet er der ca. 117.000 støjplagede boliger langs
statsvejene, og derfor koncentreres indsatsen først og fremmest til
at afhjælpe støjen for boliger, som er stærkt støjbelastede.
E55 og det pågældende område undersøges og tages ind i Vejdirek-
toratets arbejde på lige fod med alle andre støjbelastede områder
langs statsvejnettet i direktoratets støjhandlingsplan.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen