Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2899188_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6851
Den 27. august 2024
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 355 (TRU alm. del) stillet 24. juni 2024 efter
ønske af ikke-medlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 355
”Kan
ministeren i forlængelse af de kritiske høringssvar fra afdelingerne Arter og Naturbeskyttelse
samt Hav- og Vandmiljø i Miljøstyrelsen ud fra en miljøfaglig tilgang redegøre for, om det er fagligt
forsvarligt, at miljøkonsekvensrapporten for lovforslag nr. L 112, folketingsåret 2023-24 har været i
høring parallelt med høringen af selve lovforslaget nr. L 112?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen
vurderer, at der ikke umiddelbart er nogle miljøfaglige hindringer ved den parallelle
høringsproces. Processuelt vil en parallel høringsproces stille krav om, at der er opmærksomhed
omkring det forhold, at det miljøfaglige grundlag for lovforslaget (miljøkonsekvensvurderingen og den
supplerende miljøkonsekvensvurdering), herunder redegørelse for projektets påvirkning af hhv.
vandmiljø, beskyttede arter og beskyttede naturtyper, skal være fyldestgørende beskrevet, inden det
endeligt kan vurderes, om lovforslaget kan gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og
færdigbehandles.”
Jeg har ikke yderligere at bemærke til spørgsmålet.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet •
Frederiksholms Kanal 26
• 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk