Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. juni 2024
2024-2737
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. juni 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jens Meilvang, LA
Spørgsmål nr. 344:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen har fundet det nød-
vendigt at ansætte 40 pct. ekstra administrative ansatte i Banedan-
mark over en meget kort årrække, jf. FIU alm. del
–
spørgsmål 169
(2023-24)?
Svar:
Det fremgår af besvarelsen på FIU 169, at antallet af administrative
medarbejdere i Banedanmark i Økonomistyrelsens opgørelse er
steget fra ca. 940 i 2019 til ca. 1320 i 2023.
Som det fremgår af besvarelsen på FIU alm. del
–
spørgsmål 169 er
der stor usikkerhed forbundet med opgørelsen og afgrænsningen af
de administrative årsværk. Det er derfor vanskeligt præcist at rede-
gøre for tallene i opgørelsen.
Jeg kan oplyse, at det samlede antal årsværk i Banedanmark er ste-
get fra ca. 2.420 i 2019 til ca. 2.800 i 2023. Denne udvikling skyl-
des primært følgende forhold:
•
Antallet af årsværk beskæftiget med anlægsstyring er steget
fra ca. 700 til ca. 1.000 som følge af de igangsatte projekter
med Aftale om Infrastrukturplan 2035 samt styrkelse og
insourcing anlægsstyringsopgaven i perioden. I samme pe-
riode er brugen af eksterne timer, herunder rådgivning,
projektering m.m., faldet fra 62 pct. til 46 pct.
I 2019 var der ca. 20 årsværk beskæftiget med analyser af
konkrete baneprojekter. Det er steget til ca. 40 årsværk i
2023 som følge af de besluttede analyser med Investerings-
plan 2035
•