Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2882899_0001.png
Ministeren
Transportudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Transportudvalget har den 21. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 341 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 341:
Vil ministeren i forlængelse af svar på TRU alm. del
spørgsmål 296 (2023-24) re-
degøre for de to pågældende personers nationalitet og opholdsgrundlag i Danmark,
samt redegøre for, om de har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisa-
tion som hovedpersoner, bipersoner eller efterkommere heraf, og i bekræftende
fald redegøre for lovgrundlaget herfor og deres oprindelige nationaliteter, sådan
som spørgsmålet også lød til ministeren, da TRU alm. del - spørgsmål 296 blev stil-
let?
Svar:
Færdselsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst identiteten på de to personer,
som er omtalt i spørgsmålet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
anmodet Udlændingestyrelsen om at oplyse de pågældendes nationalitet og op-
holdsgrundlag. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at der er tale om
to svenske statsborgere. Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at ifølge Det
Centrale Personregister (CPR) har begge personer siden fødslen haft adresse her i
landet.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at svenske statsborgere som udgangspunkt kan
indrejse og opholde sig her i landet uden tilladelse. Det følger af udlændingelovens
§ 1. En svensk statsborger vil efter omstændighederne også kunne indrejse og tage
ophold i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed.
18. juni 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 8131
2716087
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1