Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. juni 2024
2024-2488
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af den 17. maj 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget
(MFU) Alexander Ryle (LA).
Spørgsmål 340:
Vil ministeren oplyse, hvor mange kilometer fiberkabler der mang-
ler at blive gravet ned langs jernbanenettet, og hvornår de sidste
kabler forventes nedgravet (tidsplan)? Og mener ministeren, at det
er en sikkerhedsmæssig trussel, at fibernetkablerne langs jernbane-
nettet ligger blotlagt, og dermed alt for nemt kan udsættes for sabo-
tage ved at blive klippet over og lamme togtrafikken?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som har sendt føl-
gende svar, som jeg henholder mig til.
”Banedanmark kan oplyse, at der pr. 29. maj 2024 er udlagt midler-
tidige, blotlagte fiberkabler på 505 km strækning, der mangler at
blive permanent anlagt. Fiberkablerne forventes permanent anlagt i
perioden 2024
–
2030. Fiberkablerne kan anlægges permanent på
flere måder, hvoraf nedgravning ikke er den eneste. En anden me-
tode er således at klipse kablerne fast på skinnen.
Til spørgsmålets anden del kan Banedanmark oplyse, at Banedan-
mark ikke anser de blotlagte kabler som en selvstændig, væsentlig
forøgelse af risikoen for sabotage mod jernbanen.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen