Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2879710_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
6. juni 2023
2023-2413
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. maj 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 194:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange midler, som hidtil har væ-
ret brugt til Færdselsstyrelsens administration og tilsyn med tilla-
delser på vognmandsområdet, der bliver frigivet i hhv. 2023 og
2024 og frem ved at indføre et nyt gebyr på vognmandstilladelser?
Og vil ministeren oplyse, hvad de frigivne midler skal bruges til?
Vil midlerne f.eks. blive omprioriteret til andre opgaver i Færdsels-
styrelsen og i så fald hvilke, eller tilfalder midlerne statskassen?
Endeligt bedes ministeren oplyse statens årlige merudgifter relate-
ret til området med vognmandstilladelser, som direkte kan henfø-
res til nye regler i EU’s vejpakke.
Svar:
Gebyret på gods- og busvognmandstilladelser er fastsat, så det
dækker Færdselsstyrelsens udgifter til administration og tilsyn
med gods- og busvognmændene. Gebyret skønnes at udgøre 14,8
mio. kr., når gebyret opkræves for et fuldt år. Styrelsens udgifter til
administration og tilsyn er steget som følge af implementering af
Vejpakken, som bl.a. har skærpet kontrol- og tilsynskravene på
området.
Bevillingen, der hidtil har finansieret området, anvendes fremover
primært til at finansiere andre af styrelsens nye udgifter forbundet
med de skærpede krav fra Vejpakken, som ikke vedrører admini-
stration og tilsyn med gods- og busvognmændene.
Da udgifterne til administration og tilsyn med vognmandstilladel-
serne både dækker over tidligere krav og nye krav fra Vejpakken,
og disse ikke opgøres særskilt, er det vanskeligt at angive et eksakt
merbeløb som følge af implementeringen af Vejpakken.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om ministeren vil redegøre for Færdselsstyrelsens ekstra udgifter som følge af EU’s vejpakke, herunder særskilt redegøre for Færdselsstyrelsen ekstra omkostninger, som følger af de nye administrations- og tilsynsopgaver relateret til gods- og busvognmandstilladelser, som følger af EU’s vejpakke
2879710_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen