Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
20. februar 2017
Erik Nielsen
7244 7125
17/03367-2
1/2
Statusnotat
Forsøg med genanvendt gummigranulat i asfalt
Vejdirektoratet har i samarbejde med NCC Roads A/S og Colas Danmark A/S testet Genan A/S’ produkt
ROAD+. Formålet har været at vurdere produktets effekt på vejbelægningers holdbarhed og støjreducerende
egenskaber.
Genan A/S fremstiller gummipulver fra brugte bildæk, som blandt andet sælges til asfaltfirmaer under navnet
ROAD+. Produktet er rettet mod højt trafikerede veje og veje med særlig tung belastning.
I 2009 testede Vejdirektoratet ROAD+ i samarbejde med NCC Roads A/S på en demonstrationsstrækning
ved Søften nær Århus. Formålet var at vurdere produktets effekt på belægningers holdbarhed. I 2010 blev
der opstillet et større måleprogram med ROAD+ sammen med asfaltproducenten Colas Danmark A/S.
Forsøgsprojektet har inkluderet:
•
Et indledende forsøg på rasteplads Himmerland Øst (på Nordjyske Motorvej syd for Aalborg),
•
Demonstrationstrækning på rute 13, Landevej 411 ved St. Binderup Kro (mellem Viborg og Aalborg),
•
Et stort måleprogram med prøver fra de to lokaliteter.
Vejdirektoratet har i 2013 offentliggjort en rapport, der dokumenterer forsøgene med ROAD+ : Rapport nr.
432 ”Rapport for demonstrationsstrækninger med gummimodificeret asfalt med produktet ROAD+ (Genan
A/S)”, der findes på Vejdirektoratets hjemmeside.
Projektet er afsluttet og slutrapporten indeholder følgende konklusioner:
•
På veje med tung trafikal belastning giver ROAD+ ikke samme holdbarhed (i forhold til sporkøring, bære-
evne, udmattelsesstyrke og kuldepåvirkning) som referencen,
•
På veje med lavere trafikal belastning kan ROAD+ give begrænset forbedring af holdbarhed (i forhold til
sporkøring, bæreevne, udmattelsesstyrke og kuldepåvirkning) i forhold til almindelig asfalt,
•
ROAD+ har ingen støjreducerende effekt,
•
Gummi fra brugte dæk kan indgå på lige fod med andre modificeringsmidler i asfaltudbud.
Projektets konklusioner og resultater blev den 5. december 2012 præsenteret bredt for branchen på Vejfo-
rum. Det er herefter op til asfaltproducenterne at introducere ROAD+ i deres produktsortiment, når de tilby-
der vejbestyrelserne asfaltprodukter.
Der har efterfølgende årligt været fulgt op på udviklingen i belægningens tilstand på demonstrationsstræk-
ningen på Landevej 411 (km 29,7-34,0), hvor der primo 2017 kan konkluderes følgende:
•
Målinger i perioden 2011-2016 bekræfter, at ROAD+ ikke har nogen støjreducerende effekt,
•
De to sektioner (én i hver retning) med ROAD+ udviser nu efter 6 års trafik en sporkøring på omkring 6
mm, som er lidt større end referencen.
Demonstrationsstrækningen på Landevej 411 vil fortsat blive fulgt i forbindelse med den almindelige til-
standsvurdering af Vejdirektoratets veje.
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450