Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2777030_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. november 2023
2023-4814
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 32:
Vil ministeren kommentere artiklen "Er rystet over, hvor nemt det
er at snyde", der blev bragt i AmagerLiv den 20. oktober 2023,
hvor Niels Bjerrum, midlertidig medlem af Teknik- og Miljøudval-
get i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, gi-
ver udtryk for bekymring over omfattende svindel med parkering i
København?
Artiklen fremhæver bl.a., at Teknik- og Miljøforvaltningen i Køben-
havns Kommune har dokumenteret næsten 2.000 tilfælde af svin-
del med handicapparkeringskort i København i årets første ni må-
neder. Det fremgår også, at parkeringsvagterne ikke kan kontrol-
lere, om borgere uretmæssigt bruger en andens gyldige handicap-
kort, samt at forvaltningen ikke har en oversigt over antallet af
handicapkort, som parkeringsvagterne har anmeldt til politiet som
falske. Niels Bjerrum påpeger, at det nuværende system undermi-
nerer tilliden til hele handicapparkeringsordningen og mener, at
løsningen på problemet skal findes i Folketinget.
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af TRU alm. del spørgsmål 298.
Jeg kan supplerende nævne, at Danske Handicaporganisationer
(DH), som udsteder handicapkortet, har oplyst, at de dagligt sen-
der oplysninger om serienummer og udløbsdato på gyldige parke-
ringskort til de kommunale og private parkeringsselskaber, som
har anmodet DH om at modtage disse oplysninger. Herved kan det
blive tjekket i kontrolsituationen, om der er tale om et gyldigt og
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: MFU spm., om at kommentere artiklen "Er rystet over, hvor nemt det er at snyde", der blev bragt i AmagerLiv den 20. oktober 2023
2777030_0002.png
Side 2/2
aktivt parkeringskort, eller om kortet for eksempel er blevet meldt
stjålet.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen