Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. maj 2024
2024-1981
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 303:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12/4-24 fra Dansk Ba-
negods om ombygning af Århus Banegård, jf. TRU alm. del - bilag
214?
Svar:
Jeg har videresendt henvendelsen fra Dansk Banegods til Ba-
nedanmark, der bemærker følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Aarhus H-projektet
var oprindeligt en række projekter, som under
forberedelsen af anlægsloven blev lagt sammen til en helhedsløs-
ning. For at opretholde mest mulig passager- og godstrafik gennem
Aarhus H i forbindelse med ombygningen, har Banedanmark plan-
lagt udførelsen i flere etaper og med så få perioder med totalspær-
ring som muligt.
Projektet bliver udført fra den 1. januar 2025 til 1. kvartal i 2027,
hvor der spærres i forskelligt omfang i forskellige perioder. Der er
totalspærring i disse perioder:
•
Aarhus H: I perioden den 2. januar 2026 til og med den 11.
januar 2026, dvs. fra midten af uge 1 til og med udgangen
af uge 2, vil hele Aarhus H være totalspærret. Det er den
eneste periode, hvor det ikke er muligt at køre gods gen-
nem Aarhus H eller videre nordpå.
Aarhus H mod nord: Fra uge 3 til og med uge 14 i 2026,
dvs. i en periode på 11 uger, vil Aarhus H være totalspærret
mod nord til Brabrand. I den periode er vendesporrene
405-407 også spærret, men der kan stadig køres gods via
Aarhus H til Aarhus Havn. I denne periode er det muligt,
at køre nordpå til Aalborg, Hirtshals og Frederikshavn via
•