Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. maj 2024
2024-1896
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mik-
kel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 296:
Vil ministeren kommentere artiklen "Ung mand dumpede køre-
prøve - og så blev
han truende”, tvmidtvest.dk, den 27. marts 2024,
herunder sætningen:
"Han gik helt tæt på den prøvesagkyndige og begyndte at råbe:
”Fuck, din fucking racist, du er en fucking racist” ad ham minimum
10 gange, mens han var truende i sit kropssprog” og "Den
prøve-
sagkyndige gik ind på politigården for at udfylde et bedømmelses-
skema, og da han vendte tilbage for at overrække det til den unge
mand, var et familiemedlem dukket op. - Han stillede sig også op
og begyndte at råbe: ”Du er fuld af løgn” til den prøvesagkyndige,
mens han også var konfronterende i sit kropssprog, siger Niels
Bach”?
Og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, herunder
for de to pågældende personers nationalitet og opholdsgrundlag i
Danmark, samt for om de har fået dansk indfødsret ved erklæring
eller naturalisation som hovedpersoner, bipersoner eller efterkom-
mere heraf, og i bekræftende fald redegøre for lovgrundlaget herfor
og deres oprindelige nationaliteter? Vil ministeren endelig tilken-
degive, om ministeren er enig med spørgeren i, at de pågældende
ikke fremadrettet skal have mulighed for at komme til teori- og kø-
reprøve, og vil ministeren i givet fald give instruks til Rigspolitiet
og Færdselsstyrelsen om, at de pågældendes verserende kørekorts-
ansøgninger skal afvises, og at de fremover ikke er velkomne til de
køreprøver, som afholdes af danske myndigheder?