Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2843368_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. marts 2024
2024-1700
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. marts 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 285:
Vil ministeren redegøre for kriterierne for, hvornår en lufthavn an-
ses for at være en mindre regional lufthavn samt regelsættet her-
for?
Svar:
Der er findes ikke en etableret definition af begrebet
mindre, regi-
onal lufthavn.
Med den politiske aftale
Grøn luftfart i Danmark
af 15. december
2023 er der afsat støttemidler til lufthavne i Esbjerg, Midtjylland
og Sønderborg med formål om at understøtte sammenhængskravet
og mobiliteten på tværs af landet. Disse lufthavne omtales som
mindre, regionale lufthavne
i aftalen. De tre lufthavne er blandt
andet udvalgt, da EU’s statsstøtteregler gør det meget vanskeligt
for større lufthavne at modtage direkte støtte.
EU’s statsstøttereg-
ler, herunder navnlig gruppefritagelsesforordningen (forordning
EU nr. 651/2014 med senere ændringer), giver forholdsvis vide
rammer for at give driftsstøtte til mindre lufthavne uden forudgå-
ende godkendelse fra EU-Kommissionen.
For at være berettiget til at modtage driftsstøtte efter gruppefrita-
gelsesforordningen (artikel 56a) skal en lufthavn leve op til en
række krav. En af de relevante betingelser for at yde driftsstøtte til
de tre lufthavne er, at der ikke må ydes støtte til lufthavne med en
gennemsnitlig årlig passagertrafik på over 200.000 passagerer el-
ler 200.000 tons fragt i de to regnskabsår, der går forud for det år,
hvor støtten faktisk ydes
1
.
Gruppefritagelsesforordningens artikel 56a, stk. 15 (I den danske sprogversion
er en fejl. I stk. 15 skal der stå ”driftsstøtte” og ikke “investeringsstøtte”).
1
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om ministeren vil redegøre for kriterierne for, hvornår en lufthavn anses for at være en mindre regional lufthavn samt regelsættet herfor
2843368_0002.png
Side 2/2
I en resolution fra 2012
2
henviser Europa Parlamentet til, at der
ikke eksisterer en anerkendt universel definition af en regional
lufthavn. Parlamentet definerer dog i resolutionen en regional luft-
havn, som en lufthavn hvis passageropland ikke omfatter en ho-
vedstad, og at lufthavnen ikke fungerer som en hub. En hub er en
lufthavn, hvor et eller flere flyselskaber koncentrerer deres passa-
gerer, som herfra flyver videre til deres destination. Fx er Køben-
havns Lufthavn hub for SAS, hvor SAS samler passagerer fra sær-
ligt Skandinavien.
Interesseorganisationen Aiports Council International har i en rap-
port
3
om europæiske regionale lufthavne fra 2023 defineret en re-
gional lufthavn, som en lufthavn der primært betjener korte eller
mellemlange ruter og primært betjener såkaldte ”point to point-ru-
ter”.
Point to point kan tilnærmelsesvist oversættes til
”endepunkt
til endepunkt”, og omfatter således ruter, hvor der ikke er mellem-
landinger.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-7-2012-
0152_EN.html
2
https://www.aci-europe.org/downloads/publications/EUROPEAN%20RE-
GIONAL%20AIRPORTS%202023.pdf
3