Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 228
Offentligt
NOTAT
23. februar 2022
2022-969
Økonomien i Lynetteholm
Økonomien i Lynetteholmsprojektet kan opdeles i to:
Anlæg af selve Lynetteholm som et jordopfyld
Byudvikling og den nødvendige infrastruktur
Lynetteholm anlægges som et jorddepot. Omkostningerne til etab-
leringen vedrører væsentligst halvøens ydre omkreds (perimete-
ren), modtageanlæg og de adgangsveje, der skal bygges for at jord-
transporterne kan nå frem til Lynetteholm. Der er tale om omkost-
ninger, der kan beregnes på samme måde, som man beregner an-
lægsomkostningen for ethvert anlægsprojekt.
Omkostningen for anlæg af Lynetteholms perimeter bliver finan-
sieret af indtægter fra modtagelse af overskudsjord fra bygge- og
anlægsprojekter i København og omegn. Prisen er markedsbaseret,
hvorfor den svinger. Historisk har gennemsnitsprisen, som entre-
prenører og vognmænd betaler, når de afleverer jord i modtagean-
lægget i Nordhavn, ligget på omkring 50 kr. pr. ton rent jord.
By & Havn har oplyst, at det samlede budget for anlæg af Lynette-
holm skal forhøjes i forhold til skønnet fra foråret 2021. Da der
også forventes højere indtægter, bl.a. fra mere jord og højere priser
for modtagelse af jord, er det fortsat By & Havns vurdering, at den
samlede økonomi hviler i sig selv.
Der knytter sig også en økonomi til de næste faser om byudvikling
og infrastruktur, som endnu ikke er besluttet. EY har i 2020 - før
de seneste boligprisstigninger - beregnet indtægter fra byudvikling
af Lynetteholm mv. I det realistiske, centrale scenarie med en nor-
malisering af renterne opgør EY indtægterne til ca. 17 mia. kr.
Der er stor usikkerhed om boligprisernes udvikling på lang sigt, li-
gesom det beregnede finansieringsbidrag afhænger af, hvilken ud-
viklingsstrategi der lægges og dermed, hvor stor en risikopræmie
der skal indregnes. Derfor har EY valgt at lave såkaldte følsom-
hedsberegninger med selv meget store udsving. Det giver et spænd