Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. november 2023
2023-4725
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 27:
Overrasker det transportministeren, at budgettet for anlæg af Ly-
netteholmen er eksploderet fra 2,5 mia. kr. i den vedtagne Lov om
anlæg af Lynetteholm fra juni 2021 med ekstern kvalitetssikring af
budgetforudsætningerne gennemført af rådgivningsfirmaet WSP i
samarbejde med KPMG i november 2020 til foreløbig 4,2 mia. kr.?
Der er tale om en stigning på 68 % inden for 3 år.
Svar:
Det overrasker mig ikke, at de faktiske anlægsomkostninger ved et
projekt kan afvige fra de fremskrivninger, der laves i de forudgå-
ende undersøgelser. Det gælder særligt i en tid, hvor vi ser prisstig-
ninger i mange dele af samfundet, herunder i anlægsbranchen.
By & Havn har af flere omgange over for mine forgængere og Fol-
ketinget redegjort for baggrunden for, at der er identificeret mer-
udgifter ved anlægget af Lynetteholm. Jeg henviser i den forbin-
delse til mine forgængeres svar på TRU alm. del spørgsmål 193 af
14. februar 2022, spørgsmål 218 af 17. februar 2022 og spørgsmål
228 af 23. februar 2022 samt til min mundtlige besvarelse af
spørgsmål S 186 den 1. februar 2023. Jeg henviser derudover til
mit svar på TRU alm. del spørgsmål 25 af 2. november 2023.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen