Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2838143_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. marts 2024
2024-1213
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. februar 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 250:
Mener ministeren, at en af de største ikke-brugerfinansierede faste
forbindelser i Danmarkshistorien til nu 8,9 mia. kr. skal etableres,
uden at der ligger tilstrækkeligt belyste alternativer vurderet
samme år og med samme forudsætninger, jf. TRU alm. del
bilag
145 (Transportudvalget 2021-22)?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 247 (TRU alm.
del.) af d.d. er der lavet flere vurderinger af alternativer til en 3.
Limfjordsforbindelse
også på VVM-niveau.
Jeg mener ikke, at det
er korrekt at skrive, at der ikke er tilstrækkeligt belyste alternativer.
Der indgik således alternativer i Vejdirektoratets miljøkonsekvens-
rapport tilbage i 2011, som gav mulighed for at vurdere projektet i
forhold til andre alternativer. I denne miljøkonsekvensrapport var
der en vurdering af en linjeføring via Egholm, en linjeføring via
Lindholm og en østlig linjeføring.
Sammenlignet med andre infrastrukturprojekter, som igennem
årene er besluttet i forlig med støtte fra spørgerens parti, er der så-
ledes tale om et særdeles velbelyst grundlag for vedtagelsen af an-
lægsloven for 3. Limfjordsforbindelse.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen