Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. november 2023
2023-4701
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 25:
Vil ministeren fremsende det nye anlægsbudget for Lynettehol-
men-projektet med tilhørende business case?
Svar:
By & Havn har i et brev til Transportministeriet af den 9. oktober
2023 oplyst følgende om det samlede anlægsbudget og business ca-
sen:
”De højere priser i Fase 2 skyldes bl.a. stigende enhedspriser og
fordyrelse ved at stoppe klapningen af blødbundsmateriale.
By & Havn har opdateret business casen på baggrund af det opda-
terede anlægsbudget og den konkrete finansiering af projektet. Det
bemærkes i den forbindelse, at det hidtil har været forudsat, at ren-
teomkostningerne for låntagning ville være 4 procent frem til, at
gælden er fuldt afdraget. Sund & Bælt har som finansforvalter for
By & Havn skønnet, at det er muligt at finansiere projektet til et
renteniveau i gennemsnit på omkring 3 procent. Tilbagebetalings-
tidspunktet var i business casen i marts 2023 forventet at være om-
kring 2065. Det er også tilfældet i den nye business case.
Det gælder derfor fortsat, at Lynetteholm forventes at kunne etab-
leres, så indtægterne fra jordmodtagelse på sigt vil kunne dække
anlægs- og finansieringsomkostningerne uden at aktivere Køben-
havns Kommune garanti vedr. kystlandskabet.
Business casen viser således, at en væsentlig del af Københavns
stormflodssikring fortsat forventes at kunne etableres uden an-
lægsomkostninger for ejerne. Driftsomkostninger og prisen for
modtagelse af jord, er uændrede i forhold til den business case,
som By & Havns bestyrelse fik fremlagt den 30. marts 2023.”