Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. februar 2024
2024-929
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. februar 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 214:
Set i lyset af at flere projekter i Infrastrukturplan 2035 har vist sig
at have et højere CO₂-aftryk
end først antaget, bedes ministeren
udarbejde og fremsende et opdateret klimaregnskab for Infrastruk-
turplan 2035 med beregning af CO₂-udledningen
fra alle projekter
i aftalen.
Svar:
Infrastrukturplanens samlede CO2-aftryk var ikke en del af beslut-
ningsgrundlaget ved indgåelse af aftalen om Infrastrukturplan
2035.
Som det blev oplyst under forhandlingerne, er der i klimastatus og
klimafremskrivning taget højde for en fortsat aktivitet og CO2-ud-
ledning som følge af opførelse og vedligeholdelse af infrastruktur-
anlæg. Det betyder, at der allerede teknisk set er indregnet CO2-
udledning fra investeringsrammen til infrastruktur i grundforløbet.
Jeg ser derfor ikke grund til at gennemføre en sådan samlet bereg-
ning, som i alle tilfælde ville være meget usikker, da projekterne fo-
religger på forskelligt undersøgelsesniveau, men der vil løbende
blive gennemført beregninger af de enkelte projekter i forbindelse
med gennemførelsen af miljøkonsekvensvurderinger af de pågæl-
dende projekter.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen