Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2770492_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. oktober 2023
2023-4682
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 20:
Med henvisning til transportministerens korrektion af svar på §
20-spørgsmål 765 af 30. august 2023 undrer jeg mig over, at Vejdi-
rektoratet svarer forkert på § 20-spørgsmål 765 i første omgang.
Jeg vil derfor gerne anmode om den interne korrespondance i
Transportministeriet og mellem Vejdirektoratet og Transportmini-
steriet vedrørende § 20-spørgsmål 765.
Svar:
Et § 20-spørgsmål, skal – jf. Folketingets forretningsorden – om-
handle ministerens politiske holdning på baggrund af umiddelbart
tilgængelige oplysninger. Ved besvarelsen af spørgerens spørgsmål
765 er det derfor departementet, der har udarbejdet svarudkastet
på baggrund af den offentliggjorte miljøkonsekvensvurdering uden
at indhente bidrag fra Vejdirektoratet. Ved en beklagelig fejl var
departementet ikke opmærksom på alle forudsætninger for bereg-
ningen af samfundsøkonomien i miljøkonsekvensrapporten. Hvis
spørgsmålet havde været stillet som et udvalgsspørgsmål, ville de-
partementet have indhentet bidrag fra Vejdirektoratet til besvarel-
sen.
Så snart fejlen blev opdaget, tog departementet kontakt til Vejdi-
rektoratet for at få oplyst de korrekte tal. Vedlagt er korrespondan-
cen i den forbindelse.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen