Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
13. februar 2024
2024-676
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. januar 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 198:
Hvordan har ministeren tænkt sig at sikre, at der bliver etableret et
tilstrækkeligt ladenetværk for elbiler i Danmark, når Vejdirektora-
tet lægger hindringer i vejen for de store ladeparker, der er nød-
vendige for at sikre den trafikale infrastruktur?
Svar:
Udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler kører i høj fart. Antallet af
offentlig tilgængelige ladepunkter steg i 2023 med 8.100, så der
samlet set er 17.400 ladepunkter rundt om i Danmark. Ser man
specifikt på de typer af ladestandere som er vigtige, når bilisterne
er på lange ture, er antallet af hurtigladere firedoblet og lynladere
fordoblet i 2023. Det går med andre ord rigtig godt.
Udviklingen forventes at fortsætte fremover med både private og
offentlige investeringer. Fra statslig side bruger vi 500 mio. kr. på
ladeparker rundt om i landet. Dermed kommer der 34 ladeparker
langs statsvejnettet med over 400 ladepunkter.
Samlet set betyder det, at fremover kan elbilister se frem til nemt
at kunne komme på tværs af landet. Modelberegninger viser, at
med den forventede og planlagte udbygning kan 99,9 pct. af alle
ture gennemføres i en elbil uden at skulle holde mere end 2 min i
kø for at lade.
Vejdirektoratet støtter op om den grønne omstilling og opstilling af
ladeparker ved statsvejenettet. Fx er det Vejdirektoratet der står
for udbuddene af de statsligt medfinansierede ladeparker. Vejdi-
rektoratet er desuden i dialog med flere kommuner, der planlægger
ladeparker langs statsvejnettet. Det skal sikre, at ladeparkerne i