Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. februar 2024
2024-489
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. januar 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 188:
Vil ministeren redegøre for det årlige passagerpotentiale, opgjort
som antal og indtægter, hvis DSB overholdt den årlige kunde-
punktlighed i perioden 2013-2023?
Svar:
Forsinkelser og dermed en lav kundepunklighed i fjern- og regio-
naltogstrafikken er negativt for passagererne og opfattelsen af tog-
trafikkens kvalitet. Der findes imidlertid ikke en model eller me-
tode, der kan konkretisere forsinkelsernes betydning for passager-
frafald på kort og lang sigt.
Forsinkelser er således en uventet forlængelse af rejsetiden, som i
visse tilfælde har en stor negativ effekt for de passagerer, som det
rammer ved at komme for sent til en tilsluttende trafikforbindelse,
et mødetidspunkt eller anden aftale. I andre tilfælde betyder det
ikke lige så meget, fordi passageren måske alligevel skulle vente og
ikke skal bruge tiden på andet. Hertil kommer, at det opleves me-
get forskelligt, hvorvidt man som passager kommer nogle minutter
for sent afhængig af om det sker ved en kort pendlerrejse på et
kvarter eller i en tre timer lang rejse over Storebælt.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen