Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2816656_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. januar 2024
2024-452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. januar 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra MFU Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 181:
Vil ministeren redegøre for, hvordan ordningen for snerydning har
fungeret hidtil, og om der er sket en forværring af ordningen for
snerydning efter kommunalreformen? Vil ministeren i forlængelse
heraf redegøre for, hvad man kan gøre for at sikre tilgængelige og
ryddede veje i en normalvinter eller en vinter med højere saltin-
deks end i en normalvinter?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Ifølge
Vejdirektoratets vinter- og renholdelsesregulativ er alle sta-
tens kørebaner (på nær Bornholm) kategoriseret i
’Vintervejklasse
1’. Det betyder, at snerydning udføres på alle tider af døgnet og
igangsættes efter behov, så færdslen i videst muligt omfang kan af-
vikles uden gener.
Den eneste betydende ændring, der er sket i Vejdirektoratets vin-
ter- og renholdelsesregulativ siden kommunalreformen i 2007, er,
at beredskabsperiodens start fra vinteren 2022/2023 er ændret fra
den 1. oktober til den 15. oktober. Historisk har der i perioden fra
den 1. oktober til den 15. oktober aldrig været behov for sneryd-
ning.
Siden 2007 er der løbende foretaget optimeringer inden for Vejdi-
rektoratets vinterberedskab på baggrund af forudgående analyser.
Der er bl.a. sket sammenlægning af de tidligere seks vintercentra-
ler til én vintercentral i Aalborg. Dette har betydet en bedre koordi-
nering og dermed en mere ensartet indsats på statsvejnettet. Af an-
dre initiativer kan nævnes anvendelsen af bredere sneplove og
sideplov, muligheden for at private aktører kan byde ind med
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 181: MFU spm. om, hvordan ordningen for snerydning har fungeret hidtil, og om der er sket en forværring af ordningen for snerydning efter kommunalreformen, og hvad man kan gøre for at sikre tilgængelige og ryddede veje i en normalvinter eller en vinter med højere saltindeks end i en normalvinter
2816656_0002.png
Side 2/2
traktorer på udvalgte landevejsruter og en sneberedskabsanalyse,
der under hensyntagen til de vejrmæssige ændringer optimerer
sneberedskabet.
Under normale forhold, hvormed menes såvel normalvintre som
vintre med højere saltindeks, har Vejdirektoratet det vinterbered-
skab,
der er nødvendigt for at leve op til de servicemål, der er be-
skrevet i vinterregulativet. Her skal en præventiv saltning tilstræ-
bes at være afsluttet, inden glat føre opstår, og sne skal fjernes såle-
des at gener for trafikanterne minimeres.
Ved ekstraordinære vejrforhold, som dem vi oplevede det i uge 1 i
2024 i Østjylland med snevejr, snefygning samt lave temperaturer,
kan det være vanskeligt at sikre, at færdslen kan afvikles uden ge-
ner.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen