Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. januar 2024
2023-5914
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. december 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 159:
Vil ministeren redegøre for, om elektrificeringen af de danske jern-
baner og/eller forsinkelsen af etableringen af det nye signalsystem
har påvirket forsinkelserne af leverancer af IC5-tog, herunder om
de indkøbte IC5-tog rent faktisk kunne have kørt på danske stræk-
ninger, hvis togleveringen var sket uden forsinkelser?
Svar:
Der er i dag et tilstrækkeligt stort elektrificeret jernbanenet til at
kunne idriftsætte de IC5-tog, som ville være leveret med den oprin-
delige tidsplan for leveringen af togsættene. Samtidig bliver de nye
IC5-tog indrettet sådan, at de også kan køre på det traditionelle
signalsystem.
Elektrificeringen af den resterende del af hovednettet og udrulnin-
gen af det nye signalsystem har ikke haft en indvirkning på forsin-
kelsen af IC5.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen