Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. november 2023
2023-4665
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Meilvang (LA).
Spørgsmål nr. 15:
Vil ministeren anskueliggøre, hvilke tekniske muligheder, der er
for at etablere en grøn indenrigsrute i Danmark og redegøre for,
hvordan ministeren vil sikre, at der ikke opstår konkurrencefor-
vridning på markedet, idet driften af ruten vil modtage økonomisk
støtte?
Svar:
Der er for nuværende tre teknologier, som kan omstille luftfarts-
sektoren til at være CO
2
-neutral:
Bæredygtigt flybrændstof (SAF)
Elfly
Brintfly
Anvendelse af bæredygtigt flybrændstof er den mest modne tekno-
logi i dag, da det kan anvendes i eksisterende flyturbiner med in-
gen eller små modifikationer, hvor de andre teknologier i højere
grad kræver udvikling af nye flytyper. I dag er fly certificeret til at
kunne flyve på brændstofblandinger med op til 50 pct. bæredygtigt
brændstof, men det forventes, at det vil være godkendt at flyve med
100 pct. bæredygtigt brændstof inden 2025.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 14, er er de grønne tek-
nologier endnu ikke konkurrencedygtige med konventionelt fly-
brændstof, hvorfor staten kan spille en rolle ved at understøtte
dem. Det er således ikke formålet med ruten, at staten skal give
støtte, der forvrider markedet, men i stedet at understøtte de
grønne løsninger.