Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2813729_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. januar 2024
2023-5791
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i et brev af 15. december 2023 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christiana Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 145:
Vil ministeren oplyse, hvorfor Banedanmark har valgt at sætte ha-
stigheden til 180 km/t på strækningen Ny Bane mellem Køben-
havn, Køge og Ringsted og ikke øge den til 200 km/t, som er tek-
nisk muligt?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Banedanmark kan oplyse, at den maksimale hastighed på 180
km/t på Ny bane København-Ringsted skyldes en forsinkelse af in-
stallationen af det nødvendige togkontrolsystem (ETCS) ombord
på DSB’s tog, da banen åbnede i 2019. Ombordudstyret er en for-
udsætning for, at togene kan køre på strækninger med det nye sig-
nalsystem (ERTMS). For at håndtere problemstillingen blev banen
udstyret med det gamle togkontrolsystem (ATC) og tilsvarende sig-
naler. Den maksimale hastighed i ATC er 180 km/t, hvorfor Ba-
nedanmark derfor har været nødt til at tilbyde kapacitet med
denne hastighed.
I forbindelse med at det nye signalsystem ibrugtages og forskellige
tekniske barrierer håndteres, hæver Banedanmark strækningsha-
stigheden til 200 km/t. Hastighedsbegrænsningerne er således pr.
11. januar 2024 blevet hævet til 200 km/t på strækningen fra Aved-
øre til Ringsted. De eneste strækninger, hvor hastigheden endnu
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om, hvorfor Banedanmark har valgt at sætte hastigheden til 180 km/t på strækningen Ny Bane mellem København, Køge og Ringsted og ikke øge den til 200 km/t, som er teknisk muligt
2813729_0002.png
Side 2/2
ikke er hævet, er enderne på banen, og en mindre strækning om-
kring Køge Nord, hvor hastigheden fastholdes på 180 km/t, som
følge af udfordringer med enkelte sporskifter.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen