Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2809088_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. januar 2024
2023-5782
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. december 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD).
Spørgsmål nr. 144:
Vil ministeren oplyse resultatet af den dialog, der har været mellem
PostNord og myndighederne om fortolkningen af de kommende
momsregler, jf. artiklen ”Postens
minister undrer sig over, at Post-
Nord gør gamle frimærker ugyldige”, bragt i DR den 11. december
2023?
Svar:
Den 27. juni 2023 blev der indgået en bred aftale mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Alternativet og
Nye Borgerlige om fremtidens indretning af postområdet. Som led
i aftalen ophører befordringspligten, der hidtil har givet PostNord
Danmark en særstilling.
Med vedtagelsen af ændringen af postloven (lov nr. 1572 af 12. de-
cember 2023) bortfaldt PostNord Danmarks befordringspligt såle-
des pr. 1. januar 2024. Dog er virksomheden fra samme tidspunkt
udpeget til at varetage opgaver vedrørende blinde- og udlandspost
samt betjening af mindre ø-samfund.
Når befordringspligten på en postydelse bortfalder, skal PostNord
Danmark pålægge ydelsen moms, ligesom det har været tilfældet
for andre postvirksomheders ydelser gennem mange år.
Dette følger af EU’s momsregler og den danske momslov.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministeren vil oplyse resultatet af den dialog, der har været mellem PostNord og myndighederne om fortolkningen af de kommende momsregler, jf. artiklen Postens minister undrer sig over, at PostNord gør gamle frimærker ugyldige, bragt i DR den 11. december 2023
2809088_0002.png
Side 2/2
Der henvises desuden til svaret på spørgsmål 142 og det medføl-
gende notat af 21. december 2023 om frimærker, hvori anvendelse
af disse er nærmere beskrevet.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen