Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
Side 1 af 12
Talemanuskript til brug for samråd 25. oktober vedr.
takststigninger i kollektiv transport
Samrådsspørgsmål A
Vil ministeren tage initiativer der har til formål at stoppe den
stigende prisspiral i den kollektive trafik, der fra januar igen vil
hæve priserne for pendlere, unge og pensionister, som – især i
landdistrikterne – er dybt afhængige af de offentlige
trafiktilbud, som altså nu bliver dyrere samtidig med at de
bliver færre?
Samrådsspørger er Sofie Lippert (SF)
Indholdsfortegnelse for talemanuskript
Indledning .................................................................................... 2
Generelt om takstfastsættelse ...................................................... 2
Om de udmeldte prisstigninger ................................................... 4
Omkostninger ved at imødegå takststigninger ........................... 8
Initiativer ...................................................................................... 9
Afrunding..................................................................................... 11
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 2 af 12
Besvarelse
[Indledning]
Tak for spørgsmålet om taksterne i den kollektive transport.
Inden jeg kommer til det konkrete spørgsmål om initiativer for
at stoppe prisstigningerne i den kollektive transport fra 2024,
vil jeg for god ordens skyld kort skitsere, hvordan taksterne for
den kollektive transport fastsættes.
[Generelt om takstfastsættelse]
Som loven er indrettet i dag, og i øvrigt har været det siden
2007, så er det trafikvirksomhederne, der bestemmer taksterne
i den kollektive trafik. Det betyder, at jeg som minister ikke har
kompetencen til at blande mig i den konkrete takstfastsættelse.
Lovgivningen fastsætter nogle overordnede rammer for
takstfastsættelsen, herunder at taksterne ikke må stige mere
end pris- og lønudviklingen. Der fastsættes derfor årligt et
”takststigningsloft”, som bestemmer, hvor meget
trafikvirksomhederne maksimalt må lade taksterne stige.
Den årlige stigningstakt beregnes på baggrund af den årlige
procentvise stigning i henholdsvis nettoprisindekset,
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 3 af 12
nettoprisindekset for brændstof, et lønindeks for den private
sektor samt ændringen i obligationsrenten, som opgøres i
procentenheder. Det afspejler således ændringerne i de
omkostninger, som trafikvirksomhederne har til driften af den
kollektive trafik.
Takststigningsloftet baseres på Finansministeriets skøn for den
fremadrettede udvikling, men der indgår samtidig en korrektion
for afvigelser mellem skønnet og den faktiske udvikling for
tidligere år. Det er grunden til at stigningen er så høj for 2024.
For det afspejler den uventet høje inflation i 2022, og navnlig de
store stigninger i brændstofpriserne.
Takststigningsloftet er derfor altid lidt på bagkant af
udviklingen. Det gælde både når prisstigningerne bliver højere
og når de bliver lavere end ventet.
Det er de såkaldte ”standardbilletter”, der er omfattet af
takststigningsloftet. Reglerne betyder konkret, at enkeltbilletter,
rejsekort og pendlerkort – i gennemsnit – ikke må stige mere,
end hvad takststigningsloftet er fastsat til.
I 2024 er takststigningsloftet 10,3 procent. Takststigningsloftet
udmeldes hvert år i marts for det efterfølgende år. Så at loftet i
2024 er på 10,3 pct. har altså været kendt i et halvt år. Det er
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 4 af 12
alene trafikvirksomhedernes konkrete udmøntning af loftet, der
er ny.
Når der regnes på gennemsnit betyder det, at
trafikvirksomhederne kan vælge at hæve prisen på én billet,
mens prisen på en andet billet kan fastholdes eller sænkes. Det
er derfor også muligt, at nogle billetter stiger mere end det
fastsatte takststigningsloft – så længe at andre billetter til
gengæld stiger så lidt eller sænkes så meget, at priserne
gennemsnitligt ikke overstiger takststigningsloftet.
Det er Trafikstyrelsen, der tjekker, at prisstigningerne holdes
inden for takststigningsloftet. Det sker på basis af de takster,
som trafikvirksomhederne indmelder til styrelsen.
[Om de udmeldte prisstigninger]
Vi kender endnu ikke alle takster for 2024. De fleste
trafikvirksomheder har kommunikeret om deres takster, men
ikke alle trafikvirksomheder har indmeldt deres takster endeligt
til Trafikstyrelsen. Der mangler fortsat indmelding fra Arriva,
Bornholm (BAT) og Midttrafik.
Generelt ser vi dog ind i takster for 2024, hvor priserne hæves
mest på korte rejser, mens de mellemlange og lange rejser stiger
i et mindre omfang eller forbliver uændret.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 5 af 12
Jeg synes umiddelbart, at det er en fornuftig tilgang, at priserne
i overvejende grad stiger mest på de korte rejser. Her vil man
mere oplagt kunne benytte cyklen som et alternativ til fx bussen
eller metroen.
Samtidig er bilen et tillokkende alternativ på de mellemlange og
længere rejser, så her synes jeg, at det er fornuftigt, at man fra
trafikvirksomhedernes side forsøger at holde priserne i ro.
Når det er sagt, kommer vi naturligvis ikke uden om, at de
gennemsnitlige prisstigninger fra næste år er ekstraordinære og
skal ses i sammenhæng med den meget høje inflation vi har set
de seneste år.
Det er disse stigende udgifter, der betyder, at
takststigningsloftet i år er betydeligt højere, end vi er vant til.
Alternativet til at hæve priserne vil være, at
trafikvirksomhedernes økonomi udhules yderligere – og det går
i sidste ende ude over den trafik, der kan leveres.
Det hører dog med til billedet, at de høje brændstofpriser har
slået hurtigtigere igennem for bilisterne, og har medført, at det
de seneste to år er blevet markant dyrere at køre i sin bil set i
forhold til prisudviklingen i den kollektive transport. Så i
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 6 af 12
forhold til bilkørsel er den kollektive trafiks konkurrenceevne
faktisk blevet styrket de seneste år.
For at give et mere konkret billede af, hvad det er kunderne vil
møde vil jeg gerne fremhæve nogle konkrete eksempler for
Sjælland og for rejser over Storebælt med DSB, hvor vi kender
den fulde udmøntning af taksterne for 2024.
For hele Sjælland ser vi, at pendlerkort for 3 zoner stiger med
omtrent 13 procent, mens der på et pendlerkort for en 12 zoners
rejse [fx Albertslund - Korsør] sker en stigning på 3,1 procent.
En rejsekortrejse på 12 zoner vil også stige med 3,1 procent.
DSB udnytter ikke takststigningsloftet fuldt ud. DSB har således
valgt at hæve priserne på standardbilletterne på tværs af landet
med gennemsnitligt 7,7 procent – altså 2,5 procentenheder
mindre end takststigningsloftet tillader.
DSB har derudover valgt at øge udbuddet af Orange-billetter
med i alt 1 mio. flere Orange-billetter fra næste år. Det betyder,
at over halvdelen af alle enkeltbilletter over Storebælt fra næste
år vil være billigere Orange- eller Orange Fri- billetter. Særligt
de fritidsrejsende kan derfor se frem til en del flere billige
togbilletter både regionalt og over Storebælt fra næste år.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 7 af 12
Da der i spørgsmålet spørges særskilt ind til unge og
pensionister, vil jeg også komme med nogle konkrete eksempler
på, hvad takstudviklingen betyder for disse grupper i 2024.
For pensionister på Sjælland kan man fortsat købe det
attraktive periodekort til pensionister. Prisen for et kort til tre
zoner, der gælder i tre måneder, stiger fra 660 kr. til 730 kr.,
hvilket er en prisstigning på 10,6 procent. Dermed vil det
fremover koste 244 kr. pr. måned at have et tre-zoners
periodekort. Samtidig hæves rabatten til pensionister på
rejsekortrejser fra 25 til 30 procent fra maj 2024.
Det særligt rabatterede ungdomskort, hvor der gives tilskud til
egenbetalingen, stiger med [satsregulerings-procenten, der er]
3,2 procent i 2024. Dette gælder både for unge på
ungdomsuddannelse og unge på videregående uddannelser. I
kroner og øre betyder det en stigning på 13 kr. om måneden for
unge på ungdomsuddannelser, og for unge på videregående
uddannelser er det en stigning på 20 kr. om måneden.
Unge og pensionister kan dermed se frem til mindre
prisstigninger på i forvejen attraktive produkter, som
pensionist-periodekortet og ungdomskortet.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 8 af 12
[Omkostninger ved at imødegå takststigninger]
Jeg har som led i debatten bemærket, at SF har udtrykt ønske
om, at der afsættes penge til at imødegå de planlagte
prisstigninger i den kollektive transport næste år. Det antyder
samråds-spørgsmålet også. Og det kunne da også umiddelbart
lyde tillokkende.
Men det har naturligvis en pris.
Trafikstyrelsen skønner, at den samlede passagerindtægt hos
trafikvirksomhederne er ca. 8,3 mia. kr. i 2023. Med lidt
hovedregning vil en manglende takststigning på 10,3 procent
derfor betyde et samlet tab i passagerindtægter på i alt godt 800
mio. kr. i 2024 for trafikvirksomhederne. Det tab vil
trafikvirksomhederne naturligvis skulle kompenseres for – hvis
det ikke i stedet skal gå ud over serviceniveauet.
Kompensationen vil endvidere skulle videreføres varigt, hvert
år, for at undgå, at de udskudte takststigninger i stedet bare
kommer senere.
Hvis vi helt skulle undgå nye prisstigninger i de kommende år,
ville der således hvert år skulle lægges ”oven på” tilskuddet
svarende til de tabte indtægter ved ikke at hæve priserne med
takststigningsloftet. År for år.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 9 af 12
Der vil således være tale om en ”udgiftstrappe” – startende med
en lille milliard i 2024 – som vil stige yderligere hvert år i de
efterfølgende år.
Det er ikke første gang, at SF gerne vil gøre den kollektive
transport billigere. Da SF senest var i regering i 2011 var det
således bl.a. på baggrund af valgløfter om at sænke prisen på
den kollektive transport i Hovedstaden med 40 pct. Det skete
dog som bekendt ikke. Jeg forstår, at en af begrundelserne for at
opgive løftet dengang var, at hullet i statskassen ville blive for
stort.
[Initiativer]
Regeringen har i stedet iværksat en række andre initiativer, der
på ene side skal afbøde de stigende omkostninger i den
kollektive transport nu og her, men skal sikre, at vi finder
langsigtede løsninger, hvad angår den kollektive transport.
Regeringen har i økonomiaftalerne med kommunerne og
regionerne udvidet trafikselskabernes låneadgang med 600
mio. kr. [til og med 2025]. Derudover har vi ydet et ekstra
tilskud til trafikselskaberne på 140 mio. kr. i 2023.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 10 af 12
Regeringen er samtidig bevidst om, at ekstra økonomi til
trafikvirksomhederne ikke med et snuptag vil forbedre den
kollektive transports betingelser.
Derfor har vi også nedsat et ekspertudvalg, der blandt andet
skal se på fremtidige takststrukturer – samtidig med at udvalget
også skal se på fremtidens mobilitetsløsninger og
organiseringen af den lokale kollektive transport.
Den tilgang er udtryk for, at den kollektive transport er mere
end prisen, vi betaler for den. Og der er behov for, at vi også
tænker i nye løsninger, så den kollektive transport kan være et
relevant og et attraktivt valg for danskerne.
Det handler konkret om, at tilbuddet skal være det rigtige på
flere parametre – både i forhold til pris, men også fx frekvens.
Og at den skal være tilpasset lokale behov og forudsætninger, fx
der, hvor der er længere mellem husene.
Jeg forventer, at ekspertudvalgets konklusioner og anbefalinger
vil spille en central rolle for fremtidige initiativer og tiltag inden
for mobiliteten i hele landet - det gælder også for taksterne.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 11 af 12
[Afrunding]
Vi skal grave et spadestik dybere og tænke initiativer i den
kollektive transport mere bredt end alene prisen. Hvis ikke der
er tale om et tilbud, der er relevant i forhold til
transportbehovet, så er det ligegyldigt om det er billigt.
Man skal også være opmærksom på, at hvis den del af
omkostningerne, der dækkes af passagererne via billetprisen,
bliver mindre, så mindskes også det økonomiske incitament for
trafikvirksomhederne til at levere de tilbud, som kunderne
efterspørger. Jeg tror det er vigtigt, at det ikke er økonomisk
ligegyldigt for trafikvirksomhederne, om bussen er fuld eller
tom.
Mobilitetsbehovene rundt omkring i landet skal håndteres
forskelligt og i nogle tilfælde måske med utraditionelle
løsninger, der kan tilgodese, hvordan borgerne bedst kommer
fra A til B.
Delebiler, samkørsel, mere fleksible kollektive trafiktilbud og el-
cykler er bare nogle af de alternativer, der skal ind-tænkes i
forhold til, hvordan vi forbedrer mobiliteten her i landet
samtidig med, at det kan bidrage til den grønne omstilling.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om distancen mellem land og by forventes at blive forøget yderligere som følge af prisstigningerne d. 21. januar
Side 12 af 12
Jeg ser derfor frem til, at ekspertudvalget skal komme med
deres anbefalinger.