TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om der ses en sammenhæng mellem antal klager og det målte niveau af luftforurening, når der blæser en sydøstlig vind fra Københavns Lufthavn ind over byen

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)

MOF Alm.del - Bilag 601

Offentligt

Måling af partikler omkring Københavns

Lufthavn i Kastrup – status september 2023

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 29. september 2023 |

TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om der ses en sammenhæng mellem antal klager og det målte niveau af luftforurening, når der blæser en sydøstlig vind fra Københavns Lufthavn ind over byen

Datablad

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Kategori:

Titel:

Forfatter:

Institution(er):

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Sproglig kvalitetssikring:

Ekstern kommentering:

Rekvirent:

Bedes citeret:

Rådgivningsnotat

Måling af partikler omkring Københavns Lufthavn i Kastrup – status september 2023

Thomas Ellermann

Institut for Miljøvidenskab

Claus Nordstrøm

Vibeke Vestergaard Nielsen

Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her:

http://dce2.au.dk/pub/komm/N20xx_x_komm.pdf

Miljøstyrelsen

Thomas Ellermann. 2023. Måling af partikler omkring Københavns Lufthavn i Kastrup

– status september 2023. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, xx s. - – Fagligt notat nr. 20xx|xx

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2022/N20xx_xx.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Foto forside:

Sideantal:

Thomas Ellermann

Indhold

Sammenfatning og konklusion

Indledning

Kort beskrivelse af målinger af partikelforurening omkring

lufthavnen i Kastrup

Foreløbige resultater fra målingerne omkring lufthavn i

Kastrup

Sammenligning med DCE’s målinger i det nationale overvåg-

ningsprogram for luftkvalitet

Sammenligning med foreløbige resultater fra målinger ved

Københavns Kommunes målestation på Backersvej

Det videre arbejde i DCE’s måleprojekt

Referencer

Sammenfatning og konklusion

Den 22. september 2023 anmodede Miljøministeriet om udarbejdelse af et kort

statusnotat med præsentation af fremdrift og resultater fra DCE’s projekt om

måling af partikler omkring Københavns Lufthavn i Kastrup (herefter luft-

havnen). Formålet med projektet er at kortlægge niveauerne af ultrafine par-

tikler i området omkring lufthavnen ved hjælp af DCE’s målebil. Baggrunden

for kortlægningen er, at lufthavne udleder store mængder ultrafine partikler

(Buxbaum et al., 2023), og at toksikologiske undersøgelser har fastlagt at ul-

trafine partikler er sundhedsskadelige (WHO, 2021).

Projektet var planlagt til at skulle være færdigt ved udgangen af 2023, men

grundet tekniske problemer med måleudstyret er aflevering af rapportten fra

projektet udskudt til primo 2024. Udskydelsen af projektet er baggrunden for,

at nærværende statusnotat er blevet udarbejdet. Notatet præsenterer dels de

foreløbige resultater fra DCE’s projekt og dels sammenholdes disse med re-

sultater fra målestationerne under den nationale overvågning af luftkvalitet

og foreløbige resultater fra Københavns Kommunes målestation på Backers-

vej (ca. 2,2 km nord for lufthavnen).

Grundet forsinkelsen er der på nuværende tidspunkt kun gennemført om-

kring halvdelen af målingerne. De præsenterede måledata og konklusionerne

fra analyse af data skal derfor tages med forbehold for, at der endnu mangler

omkring halvdelen af måledata, og at kvalitetskontrol af data ikke er fuldt

gennemført.

Målingerne af ultrafine partikler foretages ved hjælp af DCE’s målebil, som

blandt andet er bestykket med tidssvarende udstyr af bedste anderkendte

kvalitet til måling af antallet af ultrafine partikler Når projektet er færdigt, er

der gennemført 52 kørsler med DCE’s målebil i området omkring lufthavnen.

Hver kørsel følger den samme rute, som er sammensat af 10 holdepunkter

med 15-minutters måling, mens målebilen holder stille. Endvidere er der i ru-

ten indlagt fire transekter, som er en linje langs med hvilken der gennemføres

målinger af antallet af ultrafine partikler. Transekterne er fastlagt så målebi-

lens faste rute følger en så lige linje, som vejforløbene gør det muligt mellem

to af holdepunkterne. To af transekterne ligger vest for lufthavnen, et ligger

nord for lufthavnen og et syd for luf thavnen. Transektern e er omkring 3 km

lange.

Den overordnede plan med det samlede kørselsmønster er at sikre, at der la-

ves målinger, der repræsenterer beboelsesområderne omkring lufthavnen, og

at der laves målinger både tæt på og relativt langt fra lufthavnen. Samtidigt

er det prioriteret, at der ved hver kørsel udføres målinger, som vindmæssigt

ligger både opstrøms og nedstrøms for lufthavnen. Dette giver mulighed for

at bestemme lufthavnens bidrag til luftkoncentrationerne af ultrafine partik-

ler ved at se på forskellen mellem resultaterne fra målingerne foretaget op-

strøms og nedstrøms for lufthavnen i forhold til vindretningen.

Foreløbige resultater fra DCE’s måleprojekt omkring lufthavnen

Figuren nedenfor viser oversigt over målte gennemsnitsværdier af antal ul-

trafine partikler ved holdepunkterne (røde søjler) og de fire transekter (blå

søjler). Se Figur 2.1 for placering af holdepunkter og transekter, der måles i.

Gennemsnittene er beregnet ud fra de hidtidige kørsler og der ikke foretaget

nogen form for vægtning i forhold til vindretning, tid på dagen m.m. Ved den

endelige rapportering fra projektet vil dette blive taget i betragtning når der

estimeres gennemsnit for holdepunkter og transekter (Se Kapitel 6 for yderli-

gere forklaring).

Sammenlagt er der måledata fra 19 dage á 15 minutter for hvert holdepunkt,

mens der kun er måledata fra 17 dage á 1,8 minutter for hver del af transek-

terne (der mangler databehandling fra transekterne fra to kørsler). Målin-

gerne ved holdepunkterne er derfor mere robuste end målingerne ved de en-

kelte dele af transekterne. Hertil kommer, at målingerne ved holdepunkterne

er foretaget, mens bilen holder parkeret, og målingerne langs transekterne er

foretaget under kørsel på vejen og derfor vil være påvirket af de daglige vari-

ationer i trafikken.

60.000

Vest 1

Vest 2

Syd 3

Nord 4

Ekstra holdepunkter

50.000

Partikelantal per cm

40.000

30.000

20.000

10.000

Gennemsnitlige partikelantal for 19 kørsler i perioden fra 21. juli 2022 til 27. september 2023. Røde søjler viser gennemsnit ved

de 15-minutters holdepunkter og blå søjler gennemsnit for ydre, mellem og indre dele af transekterne. For transekterne er der

gennemsnit for kun 17 kørsler. Data vises for de fire transekter fra venstre mod højre i følgende rækkefølge: Vest 1, Vest 2, Syd

3 og Nord 4. Yderst til højre vises data for de to ekstra holdepunkter. ”Hxx-væk” angiver holdepunkt længst fra lufthavnen og

”Hxx-lufthavn” holdepunkt nærmest ved lufthavnen. Tallene bag figuren kan ses i Tabel 3.1.

I gennemsnit for de hidtidige målinger så måles de højeste partikelantal ved

holdepunkterne måles tæt ved lufthavnen (HV1 lufthavn, HV2 lufthavn, HS3

lufthavn, HN4 lufthavn, H-lufthavn-N og H-lufthavn-Ø). Partikelantal for

disse ligger i intervallet fra 13.000 til 45.000 partikler per cm

med gennemsnit

på 20.000 partikler per cm

. Det højeste antal partikler ses ved holdepunktet

øst for lufthavnen (H-lufthavn-Ø), hvilket hænger sammen med, at vest er

den mest hyppige vindretning. Og det er også den mest hyppige vindretning

ved de hidtidige kørsler.

De laveste partikelantal ved holdepunkterne måles væk fra lufthavnen (HV1-

væk, HV2-væk, HS3-væk og HN4-væk), hvor partikelantallet ligger i inter-

vallet fra 6.000 til 10.000 partikler per cm

med gennemsnit på 7.000 partikler

per cm

. Niveauet er nogenlunde ensartet ved de fire holdepunkter væk fra

lufthavnen. Ved holdepunkt HV1-væk ses det højeste partikelantal, hvilket

hænger sammen med, at dette holdepunkt ligger i et mere trafikeret område

og er derfor mere påvirket af den lokale trafik end de tre andre holdepunkter.

Målingerne langs transekterne viser overordnet set, at partikelantallet aftager

med afstanden til lufthavnen. Billedet er dog ikke helt entydigt. Til eksempel

ses en tydeligt faldende tendens for de to vestlige transekter, mens der ikke

ses den store variation langs det nordlige transekt. Det lidt blandede billede

formodes at være forårsaget af, at der endnu ikke foreligger tilstrækkeligt

med data langs transekterne. Der tages derfor forbehold for, at det endnu

ikke har været muligt at vurdere i, hvilket omfang for eksempel vejtrafikken

påvirker variationen i partikelantal langs transekterne.

Forskellene i den geografiske fordeling af niveauerne for partikelantallet for

østlige og vestlige vindforhold viser tydeligt, at de forhøjede partikelantal i

området omkring lufthavnen for størstedelen kan tilskrives udledningerne fra

lufthavnsområdet. Da der i forbindelse med kørslerne er målt meget høje par-

tikelantal (omkring 200.000 partikler per cm

for 15-minutters middelværdi,

Tabel 3.1), så vurderes det mest sandsynligt, at det høje partikelantal hoved-

sageligt skyldes udledninger fra flymotorer selv om der også kan komme et

bidrag fra de mange køretøjer på forpladsen og i forbindelse med trafikken til

og fra lufthavnen.

De hidtidige kørsler med målebilen er gennemført på tidspunkter, hvor ho-

vedlandingsbanerne (nordøstlig og sydvestlig retning) blev anvendt til flys-

tart og-landinger. De rapporterede måledata er dermed ikke påvirket af an-

vendelse af den tværgående landingsbane, som formodes at give anledning

til den største påvirkning af områderne omkring lufthavnen med ultrafine

partikler.

Der findes ingen grænseværdier, retningslinjer eller lignende målsætninger

for antallet af ultrafine partikler i udeluft, men Verdenssundhedsorganisatio-

nen WHO kom i 2021 med en række erklæringer betegnet som

Good practice

statements,

som indeholder retningslinjer for vurdering af luftkvalitet i rela-

tion til antallet af ultrafine partikler (WHO, 2021). Det er endnu for tidligt at

lave en egentlig sammenligning mellem niveauerne for ultrafine partiker målt

i området omkring lufthavnen og disse good practice statements fra WHO.

De foreliggende målinger indikerer dog, at partikelantallet er højt set i sam-

menligning med WHO’s good

practice

statements (over 20.000 partikler per

for timemiddelværdier).

Sammenligning med resultater fra det nationale overvågnings-

program for luftkvalitet

Det er hensigten, at resultaterne fra kørslen med DCE’s målebil omkring luft-

havnen skal benyttes til at estimere en årsmiddelværdi for antallet af ultrafine

partikler. Dette estimat vil først blive beregnet når alle måledata foreligger.

Dels fordi der kræves et relativt stort antal målinger for at få et rimeligt esti-

mat for årsmiddelværdien og dels fordi det vil være nødvendigt at lave et

estimat, hvor resultaterne fra de enkelte kørselsdage vægtes i forhold til vind-

retningen på det tidspunkt kørslen blev foretaget.

Når der kigges på de hidtidige måleresultater, så er der allerede en håndfuld

15-minutters middelværdier, som ligger på over 60.000 partikler per cm

den højeste værdi er målt til omkring 200.000 partikler er cm

. Dette peger på,

at niveauet for antallet af ultrafine partikler i området omkring lufthavnen

ligger højere end hvad der normalt måles i bybaggrund, forstad og landbag-

grund. Antallet forventes snarere at ligge på niveau med gademålestationen

og for områderne tæt ved lufthavnen forventes højere niveauer end ved ga-

demålestationen. Dette udsagn skal tages som et forsigtig fingerpeg om, hvor

niveauet kommer til at ligge og tages med forbehold for, at alle målingerne og

den endelige kvalitetskontrol ikke er gennemført endnu.

Målinger af ultrafine partikler ved Københavns Kommunes må-

lestation på Backersvej

Københavns Kommune har gennem de seneste år gennemført overvågning af

luftkvalitet på 5 målestationer i Københavns Kommune, hvor der kontinuer-

ligt måles blandt andet ultrafine partikler. Den ene af disse målestationer er

placeret på Backersvej omkring 2,2 km nord for lufthavnen.

Måleresultaterne for timemiddelantallet af ultrafine partikler fra 19.

september 2022 til 19. september 2023 viser tydeligt, at timemiddelværdierne

er væsentligt højere, når vinden kommer fra lufthavnsområdet sammenlignet

med øvrige vindretninger. Det gennemsnitlige patikelantal er omkring 11.000

partikler per cm

, når vinden kommer fra lufthavnsområdet og omkring 4.800

partikler per cm

, når vinden kommer fra andre vindretninger. Når vinden

kommer fra lufthavnsområdet måles relativt høje timemiddelværdier med

den højest timemiddelværdi på 92.000 partikler per cm

. Lidt over 5% af

timemiddelværdierne er over 20.000 partikler per cm

, som er grænsen,

hvorover WHO anser niveauerne af ultrafine partikler som høje (WHO, 2021).

Målingerne ved Københavns Kommunes målestation på Backersvej viser, at i

2,2 kilometers afstand fra lufthavnsområdet, ses væsentligt forhøjede værdier

af antallet af ultrafine partikler, som med stor sandsynlighed kan tilskrives

udledningerne fra lufthavnen. Resultaterne fra målestationen på Bachervej er

dermed på linje med konklusionen fra de foreløbige målinger med DCE’s må-

lebil, som viser, at udledninger af ultrafine partikler i lufthavnen fører til væ-

sentligt forhøjede partikelantal i området omkring lufthavnen.

Konklusionerne om effekten af lufthavnens aktiviteter på luftkvaliteten med

ultrafine partikler ved målestationen på Backersvej er baseret på offentligt til-

gængelige data fra Københavns Kommune, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.

Derfor tages der forbehold for, at der vil kunne komme justeringer i måledata

i forbindelse med den endelige kvalitetssikring af disse.

Resultaterne fra målestationen på Backersvej er ikke unikke i den forstand, at

tilsvarende forhøjede niveauer af ultrafine partikler er blevet målt ved luft-

havnen i Wien i Østrig. Siden 2020 er der gennemført overvågning af luftkva-

litet på to målestationer henholdsvis 800 m og 2.5 km fra lufthavnen i Wien

(Buxbaum et al., 2023). Ved begge målestationer måles meget høje halvtimes-

middelværdier for antallet af ultrafine partikler (op til mere end 100.000 par-

tikler per cm

), når vinden kommer direkte fra lufthavnen. Årsmiddelværdi-

erne på de to målestationer er også højere end inde i Wien.

Indledning

Den 22. september 2023 anmodede Miljøministeriet om udarbejdelse af et kort

statusnotat med præsentation af fremdrift og resultater fra DCE’s projekt om

måling af partikler omkring Københavns Lufthavn Kastrup (herefter lufthav-

nen). Formålet med projektet er at kortlægge niveauerne af ultrafine partikler

i området omkring lufthavnen ved hjælp af DCE’s målebil.

Baggrunden for kortlægningen er, at lufthavne udleder store mængder ultra-

fine partikler (Buxbaum et al., 2023), og at toksikologiske undersøgelser har

fastlagt at ultrafine partikler er sundhedsskadelige (WHO, 2021). Det er derfor

vigtigt at få kortlagt niveauerne og den geografiske variation af de ultrafine

partikler i området omkring lufthavnen.

Projektet var planlagt til at skulle være færdigt ved udgangen af 2023, men

grundet tekniske problemer med måleudstyret er aflevering af rapport fra

projektet udskudt til primo 2024.

Miljøministeriets har anmodet om, at de foreløbige resultater ville blive sam-

menholdt med øvrige tilgængelige relevante resultater om forurening med

ultrafine partikler i Danmark og navnlig omkring lufthavne. På basis af disse

ønsker er statusnotatet opbygget på følgende måde:

Kapitel 2: Kort beskrivelse af målingerne af partikelforurening omkring luft-

havnen.

Kapitel 3: Oversigt over de foreløbige resultater.

Kapitel 4: Sammenligning mellem de foreløbige resultater fra måleprojektet

omkring lufthavnen og resultaterne fra det nationale overvågningsprogram

for luftkvalitet.

Kapitel 5: Sammenligning mellem de foreløbige resultater fra måleprojektet

omkring lufthavnen med resultaterne fra København Kommunes målestation

på Backersvej.

Kapitel 6: Kort gennemgang af det videre arbejde i DCE’s måleprojekt om-

kring lufthavnen, herunder kort omtale af de dataanalyser, som berammes

gennemført.

Det skal understreges, at resultaterne, som præsenteres i dette notat, kun er

foreløbige resultater, og at der derfor vil komme justeringer i resultater og

konklusioner i forbindelse den endelige afrapportering af måleprojektet.

Kort beskrivelse af målinger af partikelforu-

rening omkring lufthavnen i Kastrup

Målingerne af ultrafine partikler foretages ved hjælp af DCE’s målebil, som

tidligere blev anvendt i forbindelse med kortlægning af luftforureningen i Kø-

benhavn udført i et samarbejde mellem Utrecht University, Aarhus Universi-

tet, Københavns Kommune og Google (Ellermann et al., 2021). ENVS har ef-

terfølgende overtaget bilen og udstyret og forbedret bilens måleudstyr på en

række punkter.

I forbindelse med dette projekt er målebilen bestykket med følgende udstyr:



Partikeltæller til måling af ultrafine partikler

måler antallet af partikler

per cm

og inkluderer partikler med diameter fra 7 nm og opefter. Ultra-

fine partikler defineres som antallet af partikler med diameter under 100

nm. Partikeltælleren registrerer derfor ikke partikler inden for intervallet

svarende til definitionen på ultrafine partikler, idet den inkluderer partik-

ler, som er større end 100 nm. Typisk vil partikeltælleren dog kun måle et

partikelantal, som er lidt større end antallet af ultrafine partikler, idet de

ultrafine partikler udgør langt det største antal af partikler. I daglig tale

anvendes betegnelsen ultrafine partikler oftest i forbindelse med denne

type målinger, så derfor anvendes denne betegnelse også i dette notat.



Kvælstofdioxidmonitor

som direkte måler luftkoncentrationen af kvæl-

stofdioxid, NO

(men som til gengæld ikke kan måle kvælstofoxider,

NOx). Denne monitor er teknisk bedre egnet til kørsel i målebil end refe-

rence NOx-monitorer, som anvendes på DCE’s målestationer.



GPS

som giver bilens nøjagtige position, så måleresultaterne kan knyttes

til det geografiske punkt, hvor målingen er foretaget.



Dataopsamlingsudstyr

Der skal gennemføres 52 kørsler med DCE’s målebil i området omkring luft-

havnen. Hver kørsel følger den samme rute, som er sammensat af en række

punkter med 15-minutters måling, mens målebilen holder stille. Disse punk-

ter betegnes holdepunkter. Endvidere er der i ruten indlagt fire transekter,

som er fastlagt således, at målebilens faste rute følger en så lige linje som vej-

forløbene gør det muligt mellem to af holdepunkterne. Holdepunkter og tran-

sekter er skitseret i Figur 2.1.

Den overordnede plan med det samlede kørselsmønster er at sikre, at der la-

ves målinger, der repræsenterer beboelsesområderne hele vejen omkring luft-

havnen, og at der laves målinger både tæt på og relativt langt fra lufthavnen.

Samtidigt er det prioriteret, at der ved hver kørsel udføres målinger, som

vindmæssigt ligger både opstrøms og nedstrøms for lufthavnen. Dette giver

mulighed for at bestemme lufthavnens bidrag til luftkoncentrationerne af ul-

trafine partikler ved at se på forskellen mellem resultaterne fra målingerne

foretaget opstrøms og nedstrøms i forhold til vindretningen ved lufthavnen.

Figur 2.1. Skitse af måleruten, som gennemkøres 52 gange i løbet af måleperioden. De

røde punkter angiver de 15-minutters holdepunkter, hvor bilen holder stille. De blå streger

angiver transekterne, hvor ændringerne i luftkoncentrationerne af ultrafine partikler måles,

mens målebilen kører hen mod eller væk fra selve lufthavnsområdet. Der er holdepunkter

for hver ende af de fire transekter og to ekstra holdepunkter. Det ene af disse er placeret

mellem lufthavnen og motorvejen i forlængelse af det nordlige transekt (Holdepunkt-luft-

havn N). Det andet er placeret øst for lufthavnen (Holdepunkt-lufthavn Ø).

Holdepunkterne med 15-minutters måling på samme sted har for det første

den fordel, at der bedre kan tages hensyn til de naturlige variationer i de me-

teorologiske forhold og dermed kan denne bias minimeres. For det andet und-

gås det, at målebilen befinder sig midt på vejbanen i den kørende trafik. Må-

linger foretaget på vejbanen i den kørende trafik vil være meget præget af de

direkte udledninger fra køretøjerne foran bilen (for eksempel en gammel last-

bil) og de målte koncentrationer vil derfor kunne ligge over den koncentra-

tion, som måles for eksempel ved facaden af husene.

Holdepunkterne er placeret ved hver ende af de fire transekter. Yderligere er

der placeret to ekstra holdepunkter. Det ene af disse er placeret mellem luft-

havnen og motorvejen i forlængelse af det nordlige transekt (Holdepunkt-

lufthavn N). Det andet er placeret øst for lufthavnen (Holdepunkt-lufthavn

Ø).

Målet med de fire transekter er at udføre målinger af variationerne i luftkon-

centrationerne af ultrafine partikler som funktion af afstanden til lufthavnen.

Transekterne har en længde på omkring 3 km, hvor det selvfølgelig har været

nødvendigt at tage hensyn til de begrænsninger, som det eksisterende vejnet

giver. Transekterne er udvalgt, så det så vidt muligt undgås at køre på stærkt

trafikerede veje. Chauffør af målebilen har endvidere fået instruktion om så

vidt muligt at undgå kørsel direkte efter andre køretøjer. Det er navnlig væ-

sentligt at holde afstand til for eksempel ældre lastbiler.

I forbindelse med analyse af de mange måledata fra transekterne, så er det

foreløbigt valgt at inddele transekterne i tre nogenlunde lige store vejstræk-

ninger. Disse tre dele er omkring 1 km lange og betegnes Indre, Mellem og

Ydre, hvor den Indre del ligger tættest ved lufthavnen og den Ydre del ligger

længst fra lufthavnen. Formålet med denne inddeling er at kunne beregne

gennemsnitlige luftkoncentrationer for hver af de omkring en-kilometer lange

vejstrækninger, hvilket vil dæmpe effekten af de daglige variationer i den øv-

rige trafik på kørselsruten.

Der gennemføres i alt 52 gennemkørsler af ruten svarende til én kørsel ugent-

ligt igennem et helt år. Dette har dog ikke været muligt grundet de tekniske

vanskeligheder med måleudstyr, så derfor vil der i den sidste del af målepe-

riode blive gennemført to ugentlige kørsler. Den lange måleperiode er valgt

grundet de almindelige naturlige variationer i de meteorologiske forhold,

som kan være betydelige og vil sikre, at måleperioden dækker den årlige sæ-

sonvariation i de meteorologiske forhold. For at sikre det bedst mulige grund-

lag for at beregne de gennemsnitlige antal af ultrafine partikler udvælges kø-

redagene i de enkelte uger på tilfældig vis ligesom startpunktet på ruten va-

rieres tilfældigt fra gang til gang. Dog har det også vist sig nødvendigt at tage

hensyn til døvrige arbejdsopgaver og derfor har det ikke været muligt at gen-

nemføre dette tilfældighedsprincip fuldt ud.

Der er regelmæssigt foretaget målinger, hvor DCE’s målebil er placeret tæt

ved DCE’s målestationer på H.C. Andersens Boulevard eller Risø. Dette har

to formål. For det første skal disse parallelmålinger anvendes til sikring af

kvaliteten af målingerne. For det andet skal det sikre sammenligneligheden

med målingerne foretaget i forbindelse med den nationale overvågning af

luftkvalitet.

De præsenterede data er endnu ikke fuldt kvalitetssikrede, og det har ikke

været muligt på nuværende tidspunkt at foretage den endelige kalibrering af

resultaterne i forhold til målingerne ved DCE’s målestationer i det nationale

overvågningsprogram for luftkvalitet.

Foreløbige resultater fra målingerne om-

kring lufthavnen i Kastrup

De første kørsler med måling af partikelforurening omkring lufthavnen blev

gennemført juli 2022. Efter et par succesfulde kørsler gik måleinstrumentet

imidlertid i stykker, hvorefter det først har været muligt at genoptage mere

systematiske målinger i begyndelsen af 2023. Det betyder, at det på nuvæ-

rende tidspunkt har været muligt at gennemføre 26 kørsler, hvoraf der dog

kun er brugbare måleresultater fra 19 kørsler. Nedenstående resultater skal

derfor vurderes med forbehold for, at der endnu kun er gennemført halvdelen

af de planlagte kørsler med målebilen.

Figur 3.1 og Tabel 3.1 viser oversigt over målte gennemsnitlige antal ultrafine

partikler ved holdepunkterne (røde søjler) og de fire transekter (blå søjler).

Sammenlagt er der målinger fra 19 dage á 15 minutter for hvert holdepunkt,

mens der er målinger fra 17 dage á 1,8 minutter for hver del af transekterne

(der mangler databehandling fra transekterne fra to kørsler). Målingerne ved

holdepunkterne er derfor mere robuste end målingerne ved de enkelte dele af

transekter. Hertil kommer, at målingerne ved holdepunkterne er foretaget,

mens bilen holder parkeret, og målingerne langs transekterne er foretaget un-

der kørsel på vejen og derfor vil være påvirket af de daglige variationer i tra-

fikken.

I gennemsnit for de hidtidige målinger så måles de højeste partikelantal ved

holdepunkterne måles tæt ved lufthavnen (HV1 lufthavn, HV2 lufthavn, HS3

lufthavn, HN4 lufthavn, H-lufthavn-N og H-lufthavn-Ø).Partikelantal ligger

i intervallet fra 13.000 til 45.000 partikler per cm

med gennemsnit på 20.000

partikler per cm

. Det langt højeste antal partikler ses ved holdepunktet øst

for lufthavnen (H-lufthavn-Ø), hvilket hænger sammen med, at vest er den

mest hyppige vindretning og det er også den hyppigste vindretning i forbin-

delse med de hidtidige målinger.

De laveste partikelantal ved holdepunkterne måles væk fra lufthavnen (HV1-

væk, HV2-væk, HS3-væk og HN4-væk), hvor partikelantallet ligger i inter-

vallet fra 6.000 til 10.000 partikler per cm

med gennemsnit på 7.000 partikler

per cm

. Niveauet er nogenlunde ensartet ved de fire holdepunkter væk fra

lufthavnen om end der ved holdepunkt HV1 væk ses det højeste partikelantal,

hvilket formentligt hænger sammen med, at dette holdepunkt er mere påvir-

ket af den lokale trafik end de tre andre holdepunkter.

Målingerne langs transekterne viser overordnet set, at partikelantallet aftager

med afstanden til lufthavnen. Billedet er dog ikke helt entydigt. Til eksempel

ses en tydeligt faldende tendens for de to vestlige og den sydlige transekt,

mens der ikke ses den store variation langs den nordlige transekt. Det lidt

blandede billede formodes at være forårsaget af, at der endnu ikke foreligger

tilstrækkeligt med data langs transekterne. Der tages derfor forbehold for, at

det endnu ikke har været muligt at vurdere i, hvilket omfang for eksempel

vejtrafikken påvirker variationen i partikelantal langs transekterne.

60.000

Vest 1

Vest 2

Syd 3

Nord 4

Ekstra holdepunkter

50.000

Partikelantal per cm

40.000

30.000

20.000

10.000

Figur 3.1. Gennemsnitlige partikelantal for 19 kørsler i perioden fra 21. juli 2022 til 27. september 2023. Røde søjler viser gen-

nemsnit ved de 15.minutters holdepunkter og blå søjler gennemsnit for ydre, mellem og indre dele af transekterne. For transek-

terne er der gennemsnit for kun 17 kørsler. Data vises for de fire transekter fra venstre mod højre i følgende rækkefølge: Vest 1,

Vest 2, Syd 3 og Nord 4. Til højre vises data for de to ekstra holdepunkter. ”Hxx-væk” angiver holdepunkt længst fra lufthavnen

og ”Hxx-lufthavn” holdepunkt nærmest ved lufthavnen, hvor de to x-er angiver transektet. Placering af transekter og holdepunk-

ter kan ses i Figur 2.1.

Tabel 3.1 Gennemsnitlige, højeste og laveste partikelantal for alle kørsler i perioden fra

21. juli 2022 til 27. september 2023. For holdepunkter er der 19 målinger á 15 minutter,

mens der for transekter er målinger 17 kørsler á 1,8 minutter.

Holdepunkt

Transekt

Væk

Ydre

Mellem

Vestlig transekt 1

Gennemsnit

9.900

11.900

14.800

Højeste

32.000

58.200

83.400

Laveste

2.400

3.400

2.600

Indre

20.900

195.000

2.000

Holdepunkt

Lufthavn

17.200

137.000

2.600

Vestlig transekt 2

Gennemsnit

Højeste

Laveste

Sydlig transekt 3

Gennemsnit

Højeste

Laveste

Nordlig transekt 4

Gennemsnit

Højeste

Laveste

Ekstra holdepunkter

Gennemsnit

Højeste

Laveste

6.300

15.300

1.700

5.700

13.400

1.500

6.600

24.700

1.600

11.000

77.700

2.600

17.000

82.800

2.400

5.500

13.400

1.200

9.600

30.100

1.700

14.700

49.200

1.200

19.100

76.900

1.900

19.900

67.500

6.400

14.700

1.600

6.700

14.900

1.200

Lufthavn nord

15.100

49.800

3.300

5.900

14.600

1.100

6.600

23.600

1.300

Lufthavn øst

45.300

206.100

3.500

12.600

63.300

1.400

Figur 3.2 og Tabel 3.2 viser gennemsnitlige partikelantal fra de tre kørsler, som er gen-

nemført under østlige vindforhold, hvor vinden blæser luften fra Øresund ind til luft-

havnen, passerer gennem lufthavnsområder og til området vest for lufthavnen. Her

ses et helt andet billede end for gennemsnit af alle kørsler (Figur 3.1). Ved holdepunkt

øst for lufthavnen (H-lufth-Ø) måles partikelantallet i den luft, der med vinden kom-

mer fra Øresund ind til lufthavnen og her måles i gennemsnit omkring 7.000 partikler

per cm

. Ved den sydlige transekt måles også relativt lave partikelantal, hvilket for-

mentligt skal tilskrives, at luften kommer fra Øresund og føres over til det sydlige

transekt inden den har passeret lufthavnsområdet.

Ved de to holdepunkter umiddelbart vest for lufthavnen måles partikelantallet efter,

at luften har passeret gennem lufthavnen og her måles partikelantal på omkring 60.000

og 70.000 partikler per cm

for henholdsvis HV1 lufthavn og HV2 lufthavn. Herefter

falder partikelantallet gradvist og omkring 3 km fra lufthavnen er partikelantallet fal-

det til omkring 10.000 partikler per cm

, hvilket er lidt højere end partikelantallet i den

luft, der oprindelig kommer fra Øresund ind til lufthavnsområdet. Faldet i partikelan-

tal vest for lufthavnen skyldes fortynding af udledningerne fra lufthavnsområdet med

den øvrige luft og de kemiske og fysiske processer i luften, som blandt andet fører til,

at de små ultrafine partikler klumper sammen til større partikler og herved mindskes

i antal.

Det højeste partikelantal måles ved den inderste del af transekt Vest 1 (Figur 3.2). Når

der her måles højere partikelantal end ved holdepunktet HV1-lufthavn, så kan det

være fordi kørslen på den indre del af transekt Vest 1 foregår på relativt tæt trafikerede

veje (Amager Landevej og Løjtegårdsvej), og at vejtrafikken dermed giver et ekstra

bidrag til partikelantallet. Der er imidlertid kun gennemført tre kørsler under østlige

vindforhold, så derfor er datamaterialet ikke særligt robust, og der er derfor betydelig

usikkerhed på måling af partikelantallet. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt

muligt at vurdere i hvilket omfang vejtrafikken bidrager til det relativt høje partikel-

antal på den inderste del af transekt Vest 1.

På den nordlige transekt måles også forhøjede partikelantal for den del, der ligger tæt-

test ved lufthavnen. Dette kan hænge sammen med, at der også har været kortere pe-

rioder med vind fra nordøst i løbet af måleperioderne. Dette vil blive undersøgt yder-

ligere, når alle målingerne er gennemført, og der foreligger et mere robust og gennem-

arbejdet datamateriale. Det høje partikel antal for den Ydre del det sydlige transekt

skal også undersøges nærmere.

100.000

Vest 1

90.000

80.000

Vest 2

Syd 3

Nord 4

Ekstra holdepunkter

Partikelantal per cm

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Figur 3.2. Gennemsnitlige partikelantal for alle kørsler i perioden fra 21. juli 2022 til 27. september 2023, hvor vinden kom fra

østlig retning (3 stk.). Røde søjler viser gennemsnit ved de 15.minutters holdepunkter og blå søjler gennemsnit for Ydre, Mellem

og Indre dele af transekterne. Data vises for de fire transekter fra venstre mod højre i følgende rækkefølge: Vest 1, Vest 2, Syd

3 og Nord 4. Til højre vises data for de to ekstra holdepunkter. ”Hxx-væk” angiver holdepunkt længst fra lufthavnen og ”Hxx-

lufthavn” holdepunkt nærmest ved lufthavnen, hvor de to x-er angiver transektet. Placering af transekter og holdepunkter kan

ses i Figur 2.1.

Tabel 3.2 Gennemsnitlige, højeste og laveste partikelantal for alle kørsler i perioden fra

21. juli 2022 til 27. september 2023, hvor vinden kom fra østlig retning (3 stk.).

Holdepunkt

Transekt

Holdepunkt

Væk

Ydre

Mellem

Indre

Lufthavn

Vestlig transekt 1

Gennemsnit

12.100

34.100

51.000

84.700

70.000

Højeste

18.900

58.200

83.400

195.000

137.000

Laveste

4.500

20.100

8.200

18.700

7.500

Vestlig transekt 2

Gennemsnit

Højeste

Laveste

Sydlig transekt 3

Gennemsnit

Højeste

Laveste

Nordlig transekt

Gennemsnit 4

Højeste

Laveste

Ekstra holdepunkter

Gennemsnit

Højeste

Laveste

7.700

13.600

4.300

7.300

11.700

4.700

11.400

24.700

3.600

28.800

77.700

3.800

60.900

82.800

35.400

4.300

5.200

3.200

16.900

30.100

3.700

4.400

5.000

3.700

4.300

5.500

3.600

6.500

13.500

2.600

8.000

14.900

2.200

Lufthavn nord

22.000

34.800

11.100

10.900

14.600

7.300

11.200

23.600

3.500

Lufthavn øst

6.900

9.000

3.500

28.500

63.300

9.300

Figur 3.3 og Tabel 3.3 viser gennemsnitlige partikelantal fra de seks kørsler,

som er gennemført under vestlige vindforhold, hvor vinden blæser luften fra

den vestlige del af Amager ind til lufthavnen, passerer gennem lufthavnsom-

råder og til området øst for lufthavnen ud mod Øresund. Her ses igen et helt

andet billede end for gennemsnit af alle kørsler og navnlig et helt andet billede

end under østlige vindforhold (Figur 3.2).

Ved de to vestlige og den nordlige transekt måles relativt lave partikelantal

og med relativt ens niveau for alle målesteder. Partikelantallet varierer her

mellem 5.000 og 10.000 partikler per cm

med gennemsnit på 7.000 partikler

per cm

Ved holdepunktet øst for lufthavnen måles det højeste partikelantal på om-

kring 80.000 partikler per cm

, hvilket hænger sammen med, at luften har pas-

seret den centrale del af lufthavnsområdet.

Ved den sydlige transekt måles også forhøjede partikelantal, hvilket forment-

ligt skyldes udledningerne fra den sydlige del af lufthavnsområdet, hvor fly

typisk passerer forbi i forbindelse med start og landinger under vestlige vind-

forhold. Endeligt er der også forhøjede partikelantal ved holdepunktet lige

nord for lufthavnens forplads og lige syd for motorvejen. Her kan det forhø-

jede partikelantal skyldes udledninger fra både lufthavnsområdet og motor-

vejen, men det er for tidligt at vurdere i hvilket omfang de to kilder bidrager.

100.000

Vest 1

90.000

80.000

Vest 2

Syd 3

Nord 4

Ekstra holdepunkter

Partikelantal per cm

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Figur 3.3. Gennemsnitlige partikelantal for alle kørsler i perioden fra 21. juli 2022 til 27. september 2023, hvor vinden kom fra

vestlig retning (6 stk.). Røde søjler viser gennemsnit ved de 15.minutters holdepunkter og blå søjler gennemsnit for ydre, mel-

lem og indre dele af transekterne. Data vises for de fire transekter fra venstre mod højre i følgende rækkefølge: Vest 1, Vest 2,

Syd 3 og Nord 4. Til højre vises data for de to ekstra holdepunkter. ”Hxx-væk” angiver holdepunkt længst fra lufthavnen og

”Hxx-lufthavn” holdepunkt nærmest ved lufthavnen, hvor de to x-er angiver transektet. Placering af transekter og holdepunkter

kan ses i Figur 2.1.

Tabel 3.3 Gennemsnitlige, højeste og laveste partikelantal for alle kørsler i perioden fra

21. juli 2022 til 27. september 2023, hvor vinden kom fra vestlig retning (6 stk.).

Holdepunkt

Transekt

Holdepunkt

Væk

Ydre

Mellem

Indre

Lufthavn

Vestlig transekt 1

Gennemsnit

7.500

7.400

7.700

7.400

7.700

Højeste

16.700

11.500

12.500

12.800

13.500

Laveste

2.400

3.400

2.600

3.300

4.200

Vestlig transekt 2

Gennemsnit

Højeste

Laveste

Sydlig transekt 3

Gennemsnit

Højeste

Laveste

Nordlig transekt 4

Gennemsnit

Højeste

Laveste

Ekstra holdepunkter

Gennemsnit

Højeste

Laveste

5.200

10.300

1.700

5.400

13.400

1.500

6.000

13.100

1.600

8.900

24.300

3.000

6.700

11.200

2.400

5.600

9.000

1.200

8.200

25.100

1.700

12.200

32.700

1.600

21.600

67.700

1.900

26.200

67.500

7.200

14.700

1.800

7.500

14.500

1.400

Lufthavn nord

17.300

49.800

3.300

4.600

7.900

1.700

5.200

12.200

1.500

Lufthavn øst

83.600

206.100

41.800

9.600

19.700

3.300

De hidtidige kørsler med målebilen er gennemført på tidspunkter, hvor ho-

vedlandingsbanerne (nordøstlig og sydvestlig retning) blev anvendt til flys-

tart og-landinger. De rapporterede måledata er dermed ikke påvirket af an-

vendelse af den tværgående landingsbane, som formodes at give anledning

til den største påvirkning af områderne omkring lufthavnen med ultrafine

partikler.

Forskellene i den geografiske fordeling af niveauerne for partikelantallet for

østlige og vestlige vindforhold viser tydeligt, at de forhøjede partikelantal i

området omkring lufthavnen for størstedelen kan tilskrives udledningerne fra

lufthavnsområdet. Da der i forbindelse med kørslerne er målt meget høje par-

tikelantal (omkring 200.000 partikler per cm

for 15-minutters middelværdi,

Tabel 3.1), så vurderes det mest sandsynligt, at det høje partikelantal hoved-

sageligt skyldes udledninger fra flymotorer, selv om der også kan komme et

bidrag fra de mange køretøjer på forpladsen og i forbindelse med trafikken til

og fra lufthavnen.

Der findes ingen grænseværdier eller lignende målsætninger for antallet af

ultrafine partikler i udeluft, men Verdenssundhedsorganisationen WHO kom

i 2021 med en række erklæringer betegnet som

Good practice statements,

som

indeholder retningslinjer for vurdering af luftkvalitet i relation til antallet af

ultrafine partikler (WHO, 2021), der angiver følgende:



Mindre end 1.000 partikler per cm

kan betragtes som lave niveauer for

ultrafine partikler.



Døgnmiddel-partikelantal højere end 10.000 partikler per cm

kan betrag-

tes som høje niveauer.



Timemiddel-partikelantal højere end 20.000 partikler per cm

kan betrag-

tes som høje niveauer.

Det er endnu for tidligt at lave en egentlig sammenligning mellem niveauerne

for ultrafine partikler målt i området omkring lufthavnen og disse good prac-

tice statements fra WHO. De foreliggende målinger indikerer dog, at partikel-

antallet er højt set i sammenligning med WHO’s good practice statements.

Sammenligning med DCE’s målinger i det

nationale overvågningsprogram for luftkva-

litet

En af opgaverne i projektet er at sammenligne niveauer for de ultrafine par-

tikler i området omkring lufthavnen med niveauerne målt i forbindelse med

det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet (Ellermann et al., 2023),

hvor der måles ultrafine partikler på fire forskellige typer af lokaliteter i Kø-

benhavnsområdet:



Gademålestation på H.C. Andersens Boulevard, som er en de mest trafi-

kerede gader i København, og som repræsenterer den højeste trafikrelate-

rede forurening med ultrafine partikler i byer i Danmark.



Bybaggrundsmålestation på H.C. Ørsted Institut, som angiver det mere

gennemsnitlige niveau af ultrafine partikler i byområder væk fra de mest

trafikerede gader.



Forstadsmålestation i Hvidovre, som repræsenterer niveauet af ultrafine

partikler i et parcelhusområde med en vis anvendelse af boligopvarmning

med brænde.



Landbaggrundsmålestation ved Risø, som repræsenterer niveauet af ultra-

fine partikler uden for byerne.

Der er på nuværende tidspunkt, hvor der kun er gennemført omkring halv-

delen af de planlagte målinger omkring lufthavnen, ikke lavet en sammenlig-

ning med resultaterne fra overvågningsprogrammet. Derfor præsenteres i

dette kapitel alene en række nøgletal for de ultrafine partikler målt ved de fire

målestationer i Københavnsområdet og en meget foreløbig vurdering af, hvor

vi forventer niveauet af de ultrafine partikler i området omkring lufthavnen

vil komme til at ligge set i sammenligning med de fire målestationer.

Tabel 4.1 viser nøgletal for niveauerne af de ultrafine partikler på de fire må-

lestationer for 2022 (Ellermann et al., 2023). Tabellen viser årsmiddel, den hø-

jeste timemiddelværdi og antallet af timer over 20.000 partikler per cm

, som

angiver, hvor mange timer om året timemiddelværdierne ligger over den

grænse som WHO har fastlagt for høje niveauer af ultrafine partikler.

Tabel 4.1 Nøgletal for luftkvalitet for ultrafine partikler i 2022 ved de fire målestationer under det nationale

overvågningsprogram, hvor der måles antal af ultrafine partikler (Ellermann et al., 2023). Tabellen viser årsmiddel, den højeste

timemiddelværdi og antallet af timer over 20.000 partikler per cm

, som angiver, hvor mange timer om året timemiddelværdierne

ligger over den grænse, som WHO har fastlagt for høje niveauer af ultrafine partikler.

Gademålestation

H.C. Andersens Boulevard

Årsmiddel, partikler per cm

Maksimal timemiddelværdi, partikler per cm

Bybaggrundsmålestation

H.C. Ørsted Institut

3600

24000

Forstadsmålestation

Hvidovre

4700

35000

Landbaggrundsmålestation

Risø

2800

28000

9100

85000

404

Antal timerover 20.000 partikler per cm , timer

Det er hensigten, at resultaterne fra kørslen med DCE’s målebil omkring luft-

havnen skal benyttes til at estimere årsmiddelværdier for antallet af ultrafine

partikler. Disse estimater vil først blive beregnet, når alle måledata foreligger.

Dels fordi der kræves et relativt stort antal målinger for at får et rimeligt esti-

mat for årsmiddelværdien og dels fordi det vil være nødvendigt at lave et

estimat, hvor resultaterne fra de enkelte kørselsdage vægtes i forhold til vind-

retningen det tidspunkt kørslen blev foretaget.

Når der kigges på de hidtidige måleresultater, så observeres en håndfuld 15-

minutters middelværdier, som ligger på over 60.000 partikler per cm

og den

højeste værdi er målt til omkring 200.000 partikler er cm

. Dette peger på, at

niveauet for antallet af ultrafine partikler i området omkring lufthavnen ligger

højere end hvad der normalt måles i bybaggrund, forstad og landbaggrund.

Antallet af ultrafine partikler forventes snarere at ligge på niveau med gade-

målestationen, og for områderne tæt ved lufthavnen forventes højere ni-

veauer end ved gademålestationen. Dette udsagn skal tages som et forsigtig

fingerpeg om antallet af ultrafine partikler i området omkring lufthavnen og

med forbehold for at alle målingerne og den endelige kvalitetskontrol ikke er

gennemført endnu.

Sammenligning med foreløbige resultater

fra målinger ved Københavns Kommunes

målestation på Backersvej

Københavns Kommune har siden 2020 gennemført overvågning af luftkvali-

tet på 5 målestationer i Københavns Kommune, hvor der kontinuerligt er målt

ultrafine partikler, kvælstofdioxid og black carbon (mål for uforbrændt kul-

stof fra forbrændingsprocesser). Den ene af disse målestationer er placeret på

Backersvej. Målestationen er placeret på en mindre vej omkring 2,2 km nord

for lufthavnsområdet, så resultaterne fra denne målestation er relevante i for-

hold til vurdering af niveauerne af ultrafine partikler omkring lufthavnen.

Den årlige daglige trafikmængde (ÅDT) ligger på omkring 7.000 køretøjer per

dag (Jensen et al., 2021). Til sammenligning er den årlige daglige trafik-

mængde på H.C. Andersens Boulevard over 50.000 køretøjer dagligt.

Via Københavns Kommunes hjemmeside er det muligt at downloadede de

ikke færdigt kontrollerede data fra målestationen (Københavns Kommune,

2023; data tilgået den 19. september). Figur 5.1 viser timemiddelværdier fra

målestationen fra Backersvej for det seneste år, hvilket vil sige fra den 19. sep-

tember 2022 til den 19. september 2023. Timemiddelværdierne er afbildet som

funktion af den gennemsnitlige vindretning ved lufthavnen for den time,

hvor målingerne er foretaget. Figurerne til venstre viser samtlige timemiddel-

værdier, mens figurerne til højre kun viser timerne fra kl. 1:00 til 6:00 for at

illustrere forskellen mellem timemiddelværdier for hele døgnet og timemid-

delværdier for den periode om natten, hvor der er meget få flystart og -lan-

dinger. Figurerne viser to sorte stiplede linjer ved 129 og 196 grader. Vindret-

ninger mellem de to sorte stiplede linjer er de vindretninger, hvor luften har

passeret lufthavnsområdet inden luften ankommer til målestationen på Back-

ersvej (Figur 5.2).

Den øverste venstre graf viser timemiddelværdierne for partikelantal. Det ses

tydeligt, at timemiddelværdierne er væsentligt højere, når vinden kommer fra

lufthavnsområdet sammenlignet med øvrige vindretninger. Det

gennemsnitlige patikelantal er omkring 11.000 partikler per cm

, når vinden

kommer fra lufthavnsområdet og omkring 4.800 partikler per cm

, når vinden

kommer fra andre vindretninger. Når vinden kommer fra lufthavnsområdet

måles relativt høje timemiddelværdier med den højest timemiddelværdi på

92.000 partikler per cm

. Lidt over 5% af timemiddelværdierne ligger over

20.000 partikler per cm

, som er grænsen, hvorover WHO anser niveauerne af

ultrafine partikler som høje (WHO, 2021).

Figur 5.1 viser tilsvarende grafer for de målte timemiddelværdier af

kvælstofdioxid og black carbon ved målestationen på Backersvej (miderste og

nederste venstre grafer). Begge luftforurenigskomponenter udledes i

forbindelse med forbrændingsprocesser. Hovedparten af kvælstofdioxid

stammer i byerne fra vejtrafik og hovedparten af black carbon stammer fra

vejtrafik og brændefyring. For begge luftforureningskomponenter ses et mere

ensartet niveau for timemiddelværdierne ved de forskellige vindretninger, og

der ses ingen forhøjede niveauer af timemiddelværdierne, når

vindretningerne kommer fra lufthavnsområdet. Forskellene mellem

resultaterne for ultrafine partikler, kvælstofdioxid og balck carbon

underbygger, at de høje niveaur af ultrafine partikler, som måles, når vinden

kommer fra lufthavnsområdet, stammer fra udledningerne i lufthavnen og

ikke kommer fra nærliggende brændeovne eller vejtrafik.

De tre højre grafer i Figur 5.1 viser timemiddelværdier for ultrafine partikler,

kvælstofdioxid og black carbon målt om natten mellem kl 1:00 og 6:00. For

dette tidspunkt af døgnet måles der væsentligt lavere partikelantal, og der ses

ikke væsentligt forhøjede niveauer i forbindelse med vindretninger fra

lufthavnen, dog med en svag tendens til at de højeste værdier i tidsrummet

1:00 – 6:00 ligger i vindretningssektoren fra lufthavnen. Denne observation er

i overenstemmelse med, at antallet af flystart og –landinger er meget lavt på

dette tidspunkt af natten.

100000

90000

80000

Partikelantal

Hele døgnet

100000

90000

80000

1:00 - 6:00

Partikelantal per cm

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

135

180

225

Vindretning, grader

270

315

360

Partikelantal per cm

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

135

180

225

Vindretning, grader

270

315

360

200

180

Kvælstofdioxid

200

180

Kvælstofdioxid, µg/ cm

160

140

120

100

135

180

225

Vindretning, grader

270

315

360

160

140

120

100

135

180

225

Vindretning, grader

270

315

360

Kvælstofdioxid, µg/

20000

18000

16000

Black carbon

20000

18000

16000

Black carbon, ng/cm

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

135

180

225

Vindretning, grader

270

315

360

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

135

180

225

Vindretning, grader

270

315

360

Figur 5.1. Timemiddelværdier for partikelantal (partikler per cm

) og luftkoncentrationer af kvælstofdioxid (µg/m

) og black car-

bon (ng/m

) målt ved målestationen på Backersvej i perioden fra 19. september 2022 til 19. september 2023 (Københavns Kom-

mune, 2023). Timemiddelværdierne er vist som funktion af timemiddelværdien for vindretning målt ved lufthavnen af DMI. De tre

grafer til venstre viser timemiddelværdier for hele døgnet, mens de tre højre grafer viser timemiddelværdier mellem kl. 1:00 og

6:00, hvor der er meget lidt flytrafik. Graferne viser to sorte stiplede linjer ved 129 og 196 grader. Vindretninger mellem de to

sorte stiplede linjer er de vindretninger, hvor luften passerer lufthavnsområdet inden luften ankommer til målestationen på Back-

ersvej. De målte værdier er ikke fuldt kvalitetssikrede.

Figur 5.2. Kort med angivelse af placeringen af Københavns Kommunes målestation på

Backersvej samt angivelse af de vindretninger, hvor luften blæser fra lufthavnsområdet op

til målestationen.

Målingerne ved Københavns Kommunes målestation på Backersvej viser, at i 2,2 km

afstand fra lufthavnsområdet ses væsentligt forhøjede værdier af antallet af ultrafine

partikler, som med stor sandsynlighed kan tilskrives udledningerne fra lufthavnen.

Resultaterne fra målestationen på Bachervej er dermed på linje med konklusionen fra

de foreløbige målinger med DCE’s målebil, som viser, at udledninger af ultrafine par-

tikler i lufthavnen fører til væsentligt forhøjede partikelantal i området omkring luft-

havnen.

Konklusionerne om effekten af lufthavnens aktiviteter på luftkvaliteten for ultrafine

partikler ved målestationen på Backersvej er baseret på offentligt tilgængelige data fra

Københavns Kommune, som ikke er fuldt kvalitetssikrede. Derfor tages der forbehold

for, at der vil kunne komme justeringer i måledata i forbindelse med den endelige

kvalitetssikring.

Resultaterne fra målestationen på Backersvej er ikke unikke i den forstand, da tilsva-

rende forhøjede niveauer af ultrafine partikler er blevet målt ved lufthavnen i Wien i

Østrig. Siden 2020 er der gennemført overvågning af luftkvalitet på to målestationer

henholdsvis 800 m og 2.5 km fra lufthavnen i Wien (Buxbaum et al., 2023). Ved begge

målestationer måles meget høje halvtimesmiddelværdier for antallet af ultrafine par-

tikler (op til mere end 100.000 partikler per cm

), når vinden kommer direkte fra luft-

havnen. Årsmiddelværdierne på de to målestationer ligger også højere end inde i

Wien, hvilket navnlig er tydeligt ved målestationen, som ligger 800 m fra lufthavnen i

et landligt område. Her blev den årlige middelværdi målt på 15.000 partikler per cm

Antallet af ultrafine partikler korrelerer med antallet af flystart og –landinger. Endvi-

dere observerer Buxbaum et al., (2023) ikke en god korrelation til koncentrationerne af

kvælstofoxider, hvilket viser, at de væsentligste kilder til ultrafine partikler og kvæl-

stofoxider er forskellige. Målingerne ved lufthavnen i Wien giver dermed samme bil-

lede, som observeres ved lufthavnen i København.

Det videre arbejde i DCE’s måleprojekt

Dette notat giver en status over resultaterne fra DCE’s måleprojekt omkring

lufthavnen på et tidspunkt, hvor omkring halvdelen af kørslerne med DCE’s

målebil er gennemført. I det videre arbejde vil der være fokus på følgende

punkter:



På nuværende tidspunkt er omkring halvdelen af de planlagte kørsler

gennemført. At der ikke er gennemført flere kørsler skyldes et omfat-

tende nedbrud af måleudstyr. For at nå op på et tilstrækkeligt antal

kørsler vil der i resten af måleperioden så vidt muligt blive gennem-

ført to ugentlige kørsler.

De i notatet præsenterede dataanalyser vil blive opdateret med an-

vendelse af alle de gennemførte og kvalitetssikrede måleresultater.

Ud fra de mange målinger beregnes et estimat for det årlige gennem-

snitlige antal ultrafine partikler i området omkring lufthavnen. Da

lufthavnen er placeret ud mod kysten på den østlige del af Amager,

vil lufthavnens påvirkning af lokalområdet omkring lufthavnen være

meget afhængig af de meteorologiske forhold. Til eksempel vil udled-

ninger fra selve lufthavnen ikke give nævneværdig påvirkning af lo-

kalområdet, når vinden kommer fra vest, mens der vil være stor på-

virkning når vinden kommer fra øst. Derfor vil måleresultaterne fra

den enkelte måledag blive vægtet, så de meteorologiske forhold på

kørselstidspunktet tages med i betragtning, og der tages hensyn til de

årlige gennemsnitlige meteorologiske forhold.

Det vil blive undersøgt, om måledata kan anvendes til at vurdere, om

anvendelsen af tværbanen giver anledning til særligt stor belastning

med ultrafine partikler.

Der vil blive udarbejdet et kort, som kan give et estimat af den geo-

grafiske fordeling af ultrafine partikler i området omkring lufthav-

nen.

Målingerne med målebilen vil blive sammenholdt med målinger af

ultrafine partikler ved Københavns Kommunes målestation på Back-

ersvej.

På selve lufthavnsområdet har Københavns Lufthavn gennem en

længere årrække målt antallet af ultrafine partikler på to faste måle-

stationer, hvoraf den ene er placeret i den vestlige udkant af forplad-

sen. Disse måleserier er relevante i forbindelse med sammenligning

mellem niveauerne for ultrafine partikler omkring lufthavnen og ni-

veauerne målt i det nationale overvågningsprogram. Det har ikke væ-

ret muligt at inddrage resultaterne fra disse to målestationer i forbin-

delse med udarbejdelse af statusnotatet, men resultaterne vil blive

inddraget i forbindelse med udarbejdelse af den endelige rapport fra

måleprojektet.





Resultater og konklusioner fra DCE’s måleprojekt vil blive suppleret

med resultater fra internationale studier af spredning af ultrafine par-

tikler fra lufthavne.

Referencer

Buxbaum, I., Nagl, C. & Spangl, W. 2023: UFP-messungen Flughafen Wien,

Messergebnisse 2022, Umweltbundesamt, Wien, Österreich, Report Rep-0870.

Ellermann, T., Khan, J., Ketzel, M., Jensen, S.S. & Hertel, O. 2021. Air View

Data on the spatial distribution of air pollution in Copenhagen. Aarhus Unier-

sity, DCE - Danish Centre for Environment and Energy, 27s. – Scientific note

no.

2021|40

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/No-

tater_2021/N2021_40.pdf

Ellermann, T., Nordstrøm, C., Massling, A. & Sørensen, M. B. 2023: Status for

måling af luftkvalitet i 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 26 s. - Teknisk rapport nr. 279.

Jensen, S.S., Ketzel, M., Khan, J., Valencia, V.H., Brandt, J., Christensen, J.H.,

Frohn, L.M., Nielsen, O.-K. Plejdrup, M.S., Ellermann, T. (2021): Luften på din

vej 2.0. DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. - Videnskabelig rap-

port fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 445,

http://dce2.au.dk/pub/SR445.pdf

Københavns Kommune 2023:

Backersvej/Formosavej målestation | Er luften

sund i Københavns Kommune? (kk.dk)

WHO, 2021: WHO global air quality guidelines. Particulate matter (PM

2.5

and

), ozone, nitrogen dioxide, sulfur dioxide and carbon monoxide. Geneva:

World Health Organization; 2021. Licence:

CC BY-NC-SA 3.0 IGO.

https://www.who.int/publications/i/item/9789240034228