Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2801320_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. december 2023
2023-5627
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. december 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 122:
Vil ministeren kommentere oplægget fra Daniel Noti’s foretræde
6/12-23 vedrørende lukningen af Passagerpulsen, jf. TRU alm. del
bilag 76?
Svar:
Der har været afsat en midlertidig bevilling til Passagerpulsen, som
udløber med udgangen af 2023. Bevillingen er ikke blevet forlæn-
get i forbindelse med finanslovaftalen for 2024, som regeringen
indgik sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,
Alternativet og Nye Borgerlige.
Regeringen vil fortsat have fokus på at sikre en god, grøn og sam-
menhængende kollektiv transport i Danmark, som opfylder passa-
gernes behov bedst muligt. Med Infrastrukturplan 2035 blev over
halvdelen af de 160 mia. kr. afsat til udviklingen af den kollektive
transport. Og senest har regeringen nedsat et ekspertudvalg, som
skal afdække, hvordan kollektiv transport kan bidrage til mobilite-
ten i hele landet.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen