Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
12. december 2023
2023-4598
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. oktober 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Mikkel Bjørn (DD).
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren redegøre for, om man i kommunerne kan få betalt
generhvervelse af kørekort, efter at man er blevet frakendt førerret-
ten på grund af lovovertrædelser? Og vil ministeren i bekræftende
fald redegøre i tabelform for omfanget heraf de seneste 10 år med
angivelse af bopælskommuner og nationaliteter for generhververne
samt tilkendegive sin holdning til dette?
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at reguleringen af kørekortområdet
findes i færdselsloven samt kørekortbekendtgørelsen, som hører
under Transportministeriets ressortområde. Henset til, at der i
disse regelsæt ikke findes regler om kommunernes finansiering og
eventuelle økonomiske tilskud til erhvervelse af kørekort, herunder
i forbindelse med generhvervelse af førerretten, har jeg har forelagt
spørgsmålet for Beskæftigelsesministeriet, der oplyser følgende:
”Beskæftigelsesministeriet
har undersøgt, i hvilket omfang det er
muligt via de kommunale registre, som Beskæftigelsesministeriet
har adgang til, at fremfinde oplysninger om personer, der har fået
frakendt førerretten på grund af lovovertrædelser, og derfor har
behov for at generhverve et kørekort. Det har ikke været muligt, og
Beskæftigelsesministeriet har således ikke mulighed for at tilveje-
bringe de oplysninger, der efterspørges.”
Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet, der oplyser følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet har ikke registeroplysnin-
ger, der kan belyse, i hvilket omfang kommunerne har dækket ud-
gifter til kørekort.”