Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 7221 8899
E-mail:
Web:
www.fstyr.dk
Notat
Sagsbehandler:
DADM
Sagsnr.: 2023-613573
13-12-2023
Færdselsstyrelsens færdselssikkerhedsmæssige overvejelser i forbindelse med
fastsættelse af tekniske krav til selvbalancerende køretøjer
Transportministeriet har til brug for besvarelse af TRU-spørgsmål 108 bedt Færdselsstyrelsen
udarbejde et kort notat, der redegør for, hvordan Færdselsstyrelsen vurderer hastighed vs. sik-
kerhed, når styrelsen fastsætter vægt og fartgrænser, herunder inddrage ulykkesstatistikker fra
andre lande, hvor der tillades kørsel med tungere selvbalancerende køretøjer med højere ha-
stighed end 20 km/t.
Baggrund
Færdselsstyrelsen iværksatte i 2016 en analyse, som havde til formål at undersøge mulighe-
derne for at tillade, at en række små motoriserede køretøjer kunne anvendes på færdselslovens
område. Denne analyse førte til, at der i 2019 blev etableret en række forsøgsordninger for små
motoriserede køretøjer, herunder en forsøgsordning for selvbalancerende køretøjer og motori-
serede skateboards. Hensigten med forsøgsordningerne var at åbne op for anvendelsen af en
række nye mindre motoriserede køretøjer, som har et potentiale for at øge mobiliteten ved
f.eks. at kunne understøtte den kollektive trafik ved at indgå som et fleksibelt transportmiddel,
som kan medbringes i bus eller tog og i den forbindelse kan anvendes som både first- og last-
mile transportform.
Hastighed
Færdselsstyrelsen har i forbindelse med fastsættelsen af den maksimale konstruktivt bestemte
hastighed på 20 km/t taget særligt hensyn til, at introduktionen af disse nye motoriserede køre-
tøjstyper på cykelstien ikke skal ske på bekostning af den oplevede tryghed hos de bløde trafi-
kanter, som færdes side om side med de små motoriserede køretøjer.
Med henblik på at sikre, at de små motoriserede køretøjer ikke øger hastigheden og ha-
stighedsspredningen på cykelstien og derved skaber flere overhalinger, er der taget udgangs-
punkt i en undersøgelse af adfærden og kapaciteten på 8 udvalgte cykelstier i København i
2014. Denne undersøgelse viser, at gennemsnitshastigheden for almindelige cykler på de 8 cy-
kelstier var 21,7 km/t og at hastigheden for specialcykler (ladcykler) var 4-6 km/t lavere. Færd-
selsstyrelsen er ikke bekendt med nyere undersøgelser af gennemsnitshastigheden på cykel-
stier.
Der er i den mellemliggende periode kommet en øget udbredelse af elcykler og elladcykler, som
kan formodes at have øget gennemsnitshastigheden. Omvendt har den øgede udbredelse af
særligt ladcykler og elladcykler, kombineret med en større diversitet i køretøjstyperne på cykel-
stien, også skabt en øget trængsel på de danske cykelstier, som efter Færdselsstyrelsens vur-
dering kan være med til at udligne den eventuelle højere hastighed for elcykler.
Side 1 (2)