Sundhedsudvalget (SUU) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 88

8. Kroniske medicinske sygdomme er den hyppigste årsag til akutte indlæggelser. Anledningen er typisk en forværring eller komplikation til den kendte kroniske lidelse. Disse patienter vil typisk i dag være henvist til at kontakte vagtlægen ved forværring, og derefter blive indlagt på en akutafdeling. Regionshospitalet Silkeborg har udviklet et koncept kaldet »Fleksible Indlæggelser«, hvor patienter med udvalgte medicinske lidelser ved forværring af deres tilstand 24/7/365 telefonisk kan kontakte en sygeplejerske fra det tilknyttede team. Derefter kan patienten enten tilbydes hjemmebesøg fra hjemmeplejen, eller ved behov komme på hospitalet til vurdering ved den vagthavende læge og få lagt en behandlingsplan og eventuelt blive indlagt. Resultaterne af denne tilgang er dokumenteret i en PhD-afhandling. Resultaterne viser, at tilbuddet med Fleksible Indlæggelser resulterede i en halvering af behovet for indlæggelse, mindre kontakt til egen læge og vagtlæge og større patienttilfredshed. De varslede besparelser og strukturforandringer på Regionshospitalet Silkeborg vil betyde, at ordningen med fleksible indlæggelser ikke kan fortsætte. • Er ministeren enig i, at patienter med kendte kroniske medicinske lidelser vil have et mere hensigtsmæssigt og mindre ressourcekrævende forløb, hvis de modtages direkte af det sundhedsteam, der kender deres sygehistorie? • Er ministeren enig i, at der kunne være dels store økonomiske besparelser, dels langt større patientoplevet kvalitet at hente, hvis man udrullede tilbuddet til alle medicinske afdelinger i Danmark • Er ministeren enig i, at det er uhensigtsmæssigt og bremsende for den innovative proces at fleksible indlæggelser nedlægges på Regionshospitalet Silkeborg, jf. SUU alm. del – bilag 42 og 66?
Dato: 15-11-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: sundhedspolitik og sundhedsøkonomi

Endeligt svar

Dokumentdato: 12-12-2023
Modtaget: 12-12-2023
Omdelt: 13-12-2023

SUU alm. del - svar på MFU spm. 88 om ministeren er enig i, at patienter med kendte kroniske medicinske lidelser vil have et mere hensigtsmæssigt og mindre ressourcekrævende forløb, hvis de modtages direkte af det sundhedsteam, der kender deres sygehistorie

SUU alm. del - svar på spm. 88{F2#373828#12#361357#3} (pdf-version)
Html-version
SUU alm. del - svar på spm. 74 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 15-11-2023
Modtaget: 15-11-2023
Omdelt: 15-11-2023

MFU spm. om ministeren er enig i, at patienter med kendte kroniske medicinske lidelser vil have et mere hensigtsmæssigt og mindre ressourcekrævende forløb, hvis de modtages direkte af det sundhedsteam, der kender deres sygehistorie

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version