Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 12-12-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: jhp
Sagsnr.:2023 - 5942
Dok. nr.: 53195
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 86 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 86:
”Hvad
mener ministeren om, at akutberedskab på ortopædkirurgisk afdeling på
Regionshospital Silkeborg efter de bebudede besparelser, består i at ringe til
telefonnummer 112, hvis en indlagt patient bliver dårlig, jf. SUU alm. del
–
bilag 42 og
66?”
Svar:
Regeringen prioriterer sundhedsvæsenet højt og har med den historisk brede aftale
om finansloven for 2024 bl.a. afsat 50 millioner kr. i 2024 stigende til 75 mio. kr. årligt
fra 2025 og frem, til at regionerne kan ansøge om midler til at styrke deres
akutberedskab. Midlerne kan fx anvendes til at etablere flere akutlægebiler eller
benyttes til øvrige præhospitale tiltag.
Derudover har jeg tiltro til, at Region Midtjylland foretager organisatoriske
dispositioner i regionen, som sikrer alle borgeres adgang til hurtig hjælp i
sundhedsvæsenet.
Jeg har også tiltro til, at Region Midtjylland vil sikre patientsikkerheden for de
patienter, som er indlagt på Regionshospital Silkeborg, og som oplever en akut
situation.
./.
Der henvises desuden til svar på SUU alm. del spm. 74.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde