Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-01-2024
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: amn
Sagsnr.:2023 - 5869
Dok. nr.: 79887
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 81 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Samira Nawa
(RV).
Spørgsmål nr. 81:
”Vil
ministeren redegøre for, udviklingen i sagsbehandlingstiden de seneste ti år,
samt hvor mange udenlandske læger, der har opnået autorisation i Danmark, og hvor
mange ansøgninger om godkendelse af autorisation Styrelsen for Patientsikkerhed
har modtaget i samme periode? Hvis data ikke er tilgængelig for de seneste ti år,
ønskes en oversigt så langt tilbage som muligt. Redegørelsen ønskes opdelt efter
nationalitet og med ansøgninger og godkendelser fordelt på år.”
Svar:
Jeg lægger til grund, at der spørges til udviklingen i sagsbehandlingstiden for læger
fra tredjelande. Opgørelsen af den samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning til
autorisation er særdeles omfattende, idet det forudsætter manuelle opslag i
konkrete sager.
./.
Jeg vil derfor henvise til mit tidligere svar af 21. december 2023 på spørgsmål nr. 80
(alm. del), hvori der er en oversigt over den gennemsnitlige procestid for læger fra
tredjelande, som har opnået autorisation i 2020-2022.
Samtidig vil jeg henvise til og glæde mig over den aftale, som SVM-regeringen netop
har indgået med SF, LA, K og R, om udenlandsk arbejdskraft, der skal sikre en mere
smidig og effektiv autorisationsproces, så kompetent og efterspurgt
sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til løsningen af opgaverne i
sundhedsvæsenet og ældreplejen.
./.
Til besvarelse af spørgsmålet om, hvor mange læger der har opnået autorisation i
Danmark i de seneste 10 år, samt hvor mange ansøgninger om godkendelse af
autorisation Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget i samme periode, har
Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet vedlagte bidrag fra Styrelsen for
Patientsikkerhed, som jeg kan henvise til.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde