Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M
sum@sum.dk
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-12-2023
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: amn
Sagsnr.:2023 - 5869
Dok. nr.: 52451
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 78 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira
Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 78:
”Mener ministeren, at lovgivningen virker efter hensigten,
når den gældende praksis i
dag er, at udenlandske læger
–
det kunne f.eks. være en tandlæge fra USA
–
venter i
flere år på at få autorisation til at kunne arbejde som læge i Danmark, jf. »Trods for
lange ventetider på operationer forbliver reglerne for udenlandske læger stramme«,
politiken.dk, den 26. marts 2023?”
Svar:
De lange sagsbehandlingstider for opnåelse af dansk autorisation for personer fra
tredjelande viser efter min opfattelse, at den nuværende autorisationsproces ikke er
hensigtsmæssig.
Derfor har regeringen i forbindelse med akutplanen i februar nedsat en taskforce, der
skal komme med forslag til en smidig og effektiv proces, der sikrer, at udenlandske
sundhedspersoner med efterspurgte kompetencer hurtigt kan komme til at deltage i
løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.
Taskforcens arbejde er ved at være i den afsluttende fase, og taskforcen vil inden
længe rapportere anbefalinger til regeringen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde