NOTAT
16-10-2024
EMN-2020-00308
1731746
Danske Regioners bidrag til besvarelse af SUU alm del spm 736 om
palliation
Danske Regioner har modtaget anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet om bidrag til besvarelse af spørgsmål 736 fra Folketingets Sundhedsudvalg.
Spørgsmål 736
”Vil ministeren redegøre for omfanget og organiseringen af den palliative ka-
pacitet og indsats i Danmark, herunder indhente bidrag fra regionerne, som
sammenligneligt beskriver den basale og den specialiserede palliative indsats i
hver region, bl.a. hvad angår forankring af udgående teams i hospice eller hos-
pital og forankring af samarbejdet mellem hospital, hospice, kommuner og al-
men praksis?”
Konkret har ministeriet anmodet om, at Danske Regioner indhenter oplysnin-
ger fra regionerne om den basale og specialiserede palliative indsats, herun-
der hvad angår forankring af udgående teams i hospice eller hospital og foran-
kring af samarbejdet mellem hospital, hospice, kommuner og almen praksis.
Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne til nærværende fællesre-
gionale bidrag.
Palliativ kapacitet
Danske Regioner har i februar 2024 sendt bidrag om den specialiserede pallia-
tive kapacitet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til besvarelse af spørgsmål
4 i forbindelse med Sundhedsudvalgets behandling af beslutningsforslag B 12
om aktiv dødshjælp. Her er antallet af henholdsvis specialiserede palliative te-
ams, palliative hospitalsafdelinger og dertilhørende sengepladser samt hospi-
cer og dertilhørende sengepladser opgjort. Danske Regioner har bedt regio-
nerne om at opdatere opgørelsen. Nedenfor følger en opdateret oversigt over
specialiserede palliative enheder og antal sengepladser.
1