Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-10-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: embj
Sagsnr.:2024 - 11499
Dok. nr.: 225934
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 732 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 732:
”Vil ministeren bløde op på ”knækgrænsen” i de kommende forhandlinger
med
speciallægerne eller i forbindelse med forhandlingerne om en sundhedsreform, så
flere privatpraktiserende psykiatere bliver motiveret til at behandle flere
sygesikringspatienter, så man kan fjerne de store ventelister?”
Svar:
Den samlede økonomiske ramme for speciallægehjælp og de øvre og nedre
omsætningsgrænser for hver enkelt speciallæge fastsættes i Overenskomst om
speciallægehjælp indgået mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Regionernes
Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Hvorvidt der er behov for ændringer i mekanismerne
bag styringen af økonomien er først og fremmest et overenskomstanliggende, som vil
skulle drøftes mellem FAS og RLTN.
Der er i dag generelt lange ventetider til at komme i behandling hos en praktiserende
psykiater. Derfor blev et bredt politisk flertal enige om at iværksætte en analyse af
ventetiderne til praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere, som en
del af den seneste psykiatriaftale om en bedre psykiatri fra november 2023.
Sundhedsstyrelsen har på den baggrund igangsat analysen, der skal kortlægge
årsagerne til ventetiderne, herunder afdække den eksisterende aktivitet, organisering
og kapacitetsudnyttelse for praktiserende psykiatere og børne- og
ungdomspsykiatere. Analysen skal derudover pege på mulige løsningsforslag til,
hvordan ventetiderne nedbringes. Jeg imødeser analysens færdiggørelse.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at regeringen generelt arbejder for at styrke psykiatrien, og
sikre et massivt og varigt løft. Regeringen har med
Aftale om en bedre psykiatri
fra
2023 allerede investeret og vil fremover investere massivt i psykiatrien med et løft på
3,2 milliarder kroner i perioden 2024-2030. Midlerne kommer oven i de varige midler
på 1,1 mia. kr., der allerede er afsat til psykiatrien med finanslovsaftalen fra 2020 og
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien
fra 2022. Psykiatrien vil på den måde samlet
set i 2030 være løftet med 4,3 mia. kr. siden 2019. En del af de midler går også til at
styrke de forebyggende indsatser uden for den regionale behandlingspsykiatri. Blandt
andet er alle kommuner ved at etablere det lettilgængelige behandlingstilbud, som
skal gribe børn og unge i psykisk mistrivsel, før de bliver så syge, at de har brug for
hjælp ved en praktiserende psykiater eller i den regionale behandlingspsykiatri.