Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2921956_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-10-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: ckha
Sagsnr.:2024 - 11680
Dok. nr.: 228699
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 730 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Peter
Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 730
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at patienter må vente i op til to år på
forundersøgelse på Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Næstved, Slagelse, Ringsted
Sygehuse, og hvad agter ministeren at gøre for at sikre den nødvendige kapacitet på
afdelingerne og nedbringe ventetiderne? Og hvordan vil ministeren sikre, at
patienterne får bedre hjælp og bistand, så de ikke bliver kastebold i
sundhedssystemet? Der henvises til artiklen: ”Hanne kan først komme til lægen om
to år: -
De har ikke taget mig seriøst”, sn.dk, 12/9-2”.
Svar
Det er naturligvis ikke acceptabelt at skulle vente i årevis på en undersøgelse og ikke
blive oplyst om sine patientrettigheder.
Jeg noterer mig, at Region Sjælland i den omtalte artikel begrunder ventetiden til
forundersøgelse med kapacitetsudfordringer, der ifølge regionen primært skyldes
manglen på læger.
For at afhjælpe kapacitetsudfordringerne har regeringen foretaget en række
investeringer og tiltag. Bl.a. akutplanen fra februar 2023, hvor der i alt blev afsat 2
mia. kr. i perioden 2022-2024, som skal bidrage til at nedbringe ventetiderne og
aflaste områder med kapacitetspres.
Det er min forventning, at regionerne arbejder med at nedbringe ventetiderne i
overensstemmelse med målsætningen i akutplanen.
Det er også min forventning, at regionerne overholder og oplyser patienterne om
deres rettigheder, herunder retten til udvidet frit sygehusvalg.
Derudover indeholder regeringens udspil til en sundhedsreform fra september 2024
en lang række tiltag, som skal skabe en bedre fordeling af ressourcerne i
sundhedsvæsenet, herunder læger. Det gælder bl.a. oprettelsen af en ny Region
Østdanmark og en national sundhedsplan, som skal bidrage til at sikre et mere
bæredygtigt og robust sundhedsvæsen, hvor ressourcerne fordeles bedre, og hvor
patienter i hele landet kan få hurtig adgang til behandling og pleje af høj kvalitet.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 730: MFU spm. om, at patienter må vente i op til to år på forundersøgelse på Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse
Med sundhedsreformen vil regeringen desuden udvikle og forbedre ordningen med
patientansvarlig læge på sygehusene med henblik på at skabe sammenhæng, kvalitet
og tryghed for patienterne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2