Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2956571_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W ism.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-12-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Nina Fjord Fromberg
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 11430
Dok. nr.: 260640
Eftersendelse af oplysninger som opfølgning på SUU alm. del
spm. 727, 728 og 729
Jeg modtog den 17. september 2024 følgende spørgsmål fra Sundhedsudvalget, stillet
efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spm. 727:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange retspsykiatriske
patienter der i dag er placeret i
den almene psykiatri fordelt på regionerne?”
Spm. 728:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange retspsykiatriske patienter der har været placeret i
den almene psykiatri fra 2018-2023 opgjort på årsbasis og fordelt pr. region?”
Spm. 729:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange retspsykiatriske patienter der følges ambulant i et
specialiseret tilbud, og hvor mange der følges ambulant i den almene psykiatri i alt?”
Som svar på spørgsmålene oplyste jeg den 14. oktober 2024, at mit ministerium ville
anmode Danske Regioner om de efterspurgte oplysninger. Efterfølgende har mit
ministerium endvidere efter anmodning fra Danske Regioner bedt
Sundhedsdatastyrelsen om at oplyse, hvorvidt de havde mulighed for at bidrage til
besvarelserne af spørgsmålene.
Sundhedsdatastyrelsen har den 29. oktober 2024 oplyst følgende, som jeg henholder
mig til:
”Spørgsmål 727:
Sundhedsdatastyrelsen kan som bidrag oplyse, at styrelsen ikke har en metode til at
opgøre det ønskede på baggrund af Landpatientregisteret. Det er obligatorisk for
sygehusene at registrere, såfremt et psykiatriske patientforløb sker under retslige
vilkår, men det er ikke umiddelbart muligt retvisende at opgøre andelen af forløb,
som finder sted i den almene psykiatri.
Spørgsmål 728:
Der henvises til bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 727.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 728: Spm. om, hvor mange retspsykiatriske patienter der har været placeret i den almene psykiatri fra 2018-2023
2956571_0002.png
Spørgsmål 729:
Sundhedsdatastyrelsen kan som bidrag oplyse, at styrelsen ikke er bekendt med en
faglig definition af et ambulant specialiseret tilbud for retspsykiatriske patienter,
ligesom der ikke findes oplysninger om dette i Landspatientregisteret. Det er derfor
ikke umiddelbart muligt at opgøre
det ønskede.”
Mit ministerium har endvidere den 22. november 2024 modtaget følgende
oplysninger fra Danske Regioner, som jeg henholder mig til:
”Danske Regioner finder det først og fremmest afgørende at understrege, at det kan
være fuldt ud hensigtsmæssigt, at retspsykiatriske patienter får behandling både
ambulant i almenpsykiatrien og indlægges i almenpsykiatrien.
Til orientering ønsker Danske Regioner yderligere at gøre opmærksom på, at man de
seneste år har arbejdet på at udvide antallet af sengepladser i psykiatrien og særligt i
retspsykiatrien. Således er der flere retspsykiatriske sengepladser i planlægnings-
eller etableringsfasen og forventes at blive ibrugtaget i de kommende år.
Danske Regioner skal beklage, at besvarelse af de tilsendte spørgsmål er blevet
forsinket. Dette skyldes blandt andet, at data på området trækkes fra forskellige
systemer på tværs af regioner, hvorfor sammenligningsgrundlaget er udfordret.
Danske Regioner har af denne årsag i mellemtiden bedt ministeriet anmode
Sundhedsdatastyrelsen om at lave et ensartet datatræk på tværs af regionerne.
Sundhedsdatastyrelsen har vurderet, at de ikke retvisende kan opgøre de forespurgte
tal. Danske Regioner har gjort et forsøg, men har måttet konstatere, at det ikke har
vist sig muligt at få et præcist billede på tværs af regionerne. Følgende væsentlige
forbehold gør sig blandt andet gældende:
-
Forskelle i datasystemer har betydet, at det ikke har været muligt at lave
ensartede træk på tværs af alle regioner. Det er eksempelvis forskelligt, om
indlagte patienter kan spores ved en ’indlæggelsesmarkør’, 2 en
’afsnitsmarkør’ eller spores som en ’fysisk kontakt over 12 timer’. Dette giver
nævneværdig usikkerhed i data.
Det er i data ikke muligt at se om patienter er indlagt i henhold til dom. Det
vil sige, at patienter som har dom til ambulant behandling, vil kunne
indlægges i almenpsykiatrien uden det har en retslig karakter
selvom
patienten også er retspsykiatrisk patient.
Der spørges ind til data i perioden 2018-2023. Registrering af
retspsykiatriske patienter kan ikke sammenlignes én til én mellem LPR2-data
og LPR3-data. Overgangen fra LPR2 til LPR3 skete i februar 2019. Data fra
2019 er præget af opstartsforskelle i registreringspraksis og manglende data
fra januar og februar. Derfor har det været nødvendigt, at afgrænse
perioden til 2020-2023.
Med nogle opgørelsesmetoder fremgår patienter i alle de år, som en
indlæggelse har varet. Det vil sige, at hvis indlæggelsen starter i 2021 og
slutter i 2022, tælles patienten med i både 2021 og 2022.
-
-
-
Med afsæt i ovenstående forbehold er der i følgende lavet forsigtige skøn til bidrag til
besvarelse af spørgsmål 727 og 728.
Side 2
SUU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 728: Spm. om, hvor mange retspsykiatriske patienter der har været placeret i den almene psykiatri fra 2018-2023
2956571_0003.png
Spørgsmål 727:
Danske Regioner har efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet valgt at
forstå ’placeret’ som ’indlagte’. Et skøn på antal indlagte retspsykiatriske patienter
1
i
almenpsykiatrien er mellem 200
250 personer.
Spørgsmål 728:
Som nævnt ovenfor har Danske Regioner efter aftale med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet forstået ’placeret’ som ’indlagte’. Et skøn er, at der årligt har
været mellem 1.000 og 1.300 retspsykiatriske patienter indlagte i almenpsykiatrien
fra 2020 og frem og at antallet i øvrigt har været nogenlunde stabilt i denne periode.
Spørgsmål 729:
Det vurderes ikke muligt at besvare spørgsmålet."
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
1
Data på retspsykiatriske patienter er efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet
trukket med forløbsmarkørerne:
AVRA6 Dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling,
AVRA7 Dom til behandling på psykiatrisk afdeling under opsyn,
AVRA8 Dom til ambulant psykiatrisk behandling med bestemmelse om indlæggelse
AVRA9 Dom til ambulant psykiatrisk behandling
Side 3