Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W ism.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-12-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Nina Fjord Fromberg
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 11430
Dok. nr.: 260640
Eftersendelse af oplysninger som opfølgning på SUU alm. del
–
spm. 727, 728 og 729
Jeg modtog den 17. september 2024 følgende spørgsmål fra Sundhedsudvalget, stillet
efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spm. 727:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange retspsykiatriske
patienter der i dag er placeret i
den almene psykiatri fordelt på regionerne?”
Spm. 728:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange retspsykiatriske patienter der har været placeret i
den almene psykiatri fra 2018-2023 opgjort på årsbasis og fordelt pr. region?”
Spm. 729:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange retspsykiatriske patienter der følges ambulant i et
specialiseret tilbud, og hvor mange der følges ambulant i den almene psykiatri i alt?”
Som svar på spørgsmålene oplyste jeg den 14. oktober 2024, at mit ministerium ville
anmode Danske Regioner om de efterspurgte oplysninger. Efterfølgende har mit
ministerium endvidere efter anmodning fra Danske Regioner bedt
Sundhedsdatastyrelsen om at oplyse, hvorvidt de havde mulighed for at bidrage til
besvarelserne af spørgsmålene.
Sundhedsdatastyrelsen har den 29. oktober 2024 oplyst følgende, som jeg henholder
mig til:
”Spørgsmål 727:
Sundhedsdatastyrelsen kan som bidrag oplyse, at styrelsen ikke har en metode til at
opgøre det ønskede på baggrund af Landpatientregisteret. Det er obligatorisk for
sygehusene at registrere, såfremt et psykiatriske patientforløb sker under retslige
vilkår, men det er ikke umiddelbart muligt retvisende at opgøre andelen af forløb,
som finder sted i den almene psykiatri.
Spørgsmål 728:
Der henvises til bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 727.