Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2921133_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M
[email protected]
W sum.dk
Dato: 11-10-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: embj
Sagsnr.:2024 - 11353
Dok. nr.: 224072
Folketingets Sundhedsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 726 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. September.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Spørgsmål nr. 726:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilken status en udredning af et barn hos en
privatpraktiserende psykiater har, herunder f.eks. om en udredning giver adgang til
medicin eller behandling, jf. at spørger er bekendt med, at familier bruger den private
sundhedsforsikring til at få en udredning ved en privat psykiater, hvorefter de får at
vide i det offentlige system, at udredningen ikke kan bruges, og der skal laves en i det
offentlige system, for at barnet kan få adgang til medicin og/eller behandling.
Ministeren bedes beskrive, om dette er korrekt fremgangsmåde, og om ministeren
synes, det er optimal brug af ressourcer.”
Svar:
Generelt kan det oplyses, at autoriserede privatpraktiserende læger med speciale i
psykiatri som udgangspunkt kan udrede og ordinere medicin på lige fod med
psykiatere, der er ansat i den offentlige psykiatri.
Der kan imidlertid være konkrete situationer, hvor den offentlige psykiatri ud fra en
lægefaglig vurdering kan have behov for at undersøge, supplere eller følge op på en
udredning, der er foretaget af en privatpraktiserende kollega, for at sikre, at
patienten har fået en tilstrækkelig udredning, inden behandlingen sættes i gang. Der
kan også være praktiske grunde, såsom manglende eller ufuldstændigt
journalmateriale, der kan begrunde en fornyet udredning helt eller delvist.
Det er vigtigt, at vi bruger de sparsomme ressourcer bedst muligt og ikke udsætter
børn og unge for unødig udredning eller behandling. Jeg forventer derfor naturligvis
også, at regionerne sikrer, at børn og unge kun udredes på ny og i fornødent omfang,
når det ud fra en lægefaglig vurdering er nødvendigt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde