Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-10-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: emi
Sagsnr.: 2024-11277
Dok. nr.: 222599
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 724 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 724:
”Kan
ministeren i forlængelse af SUU alm. del
–
svar på spm. 724, 2022-23, 2.
samling, svare på, hvilke overvejelser minister og regering gør sig i forhold til at få
indført tilbud om screening af samtlige 65-årige mænd til en ultralydsundersøgelse
for udposninger på hovedpulsåren, når ministeren dengang oplyste, at det kunne ske
i en forsøgsperiode på 4-5 år for et beløb på ca. 110 mio. kr.?”
Svar:
Som det fremgår af svar på SUU alm. del spm. 724 af 13. oktober 2023, har
Sundhedsstyrelsen indstillet, at der indføres et nationalt screeningsprogram for
udposninger på hovedpulsåren (abdominalt aortaaneurisme) til mænd i alderen +65
år. I første omgang i en tidsbegrænset periode, hvorefter den folkesundhedsmæssige
effekt og de sundhedsøkonomiske konsekvenser bør evalueres.
Der er ikke på nuværende tidspunkt afsat finansiering til de udgifter, som de faglige
anbefalinger og screeningsprogrammet for udposninger på hovedpulsåren forventes
at medføre. Finansieringsmuligheder vil afhænge af politiske prioriteringer af
indsatser på sundhedsområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde