Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-10-2024
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: asla
Sagsnr.:2024 - 11018
Dok. nr.: 222329
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 707 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. september.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 707:
”Hvad
vil det koste at tilbyde skoldkoppevaccination som en del af de generelle
vaccinationsprogrammer til alle danske børn?”
Svar:
Udgifter forbundet med tilføjelse af vacciner til offentlige vaccinationsprogrammer
afhænger b.la. af sundhedsmyndighedernes indstilling til vaccinetype og organisering
af udrulningen. Statens Serum Institut hjemtager i dag kun én type
skoldkoppevaccine. Tager man udgangspunkt i denne vaccines pris og administration,
kan de årlige udgifter ved selvstændig skoldkoppevaccination estimeres til mellem 50
og 60 mio. kr. årligt. Estimatet tager udgangspunkt i den gennemsnitlige tilslutning til
børnevaccinationsprogrammet, og at børn modtager to vaccinationer. Estimatet er
behæftet med betragtelig usikkerhed grundet en række forudsatte faktorer.
Det skal dog bemærkes, at hvis det blev besluttet, at vaccination mod skoldkopper
skulle tilbydes i børnevaccinationsprogrammet, ville det kunne medføre behov for, at
Statens Serum Institut igangsatte et udbud for at hjemtage en anden vaccine, hvilket
kunne have betydning for vaccinens pris, idet der findes andre vaccinetyer på
markedet. De faktiske årlige udgifter til et vaccinationsprogram mod skoldkopper er
derfor forbundet med betragtelig usikkerhed og kan variere fra det ovennævnte
estimat.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde