Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-10-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: ans
Sagsnr.:2024 - 10914
Dok. nr.: 223543
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 704 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 704:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor kroniske hudsygdomme ikke monitoreres,
og om ministeren vil overveje at inkludere kroniske hudsygdomme i Den Nationale
Sundhedsprofil, idet op mod 500.000 danskere lever med kronisk hudsygdom?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som kan oplyse følgende:
”Sygdomme
vil ofte være belyst ved sundhedsregistre, og der er mulighed for at
koble sundhedsprofildata med sundhedsregistre pga. cpr.nr. Fx indberetter sygehuse
behandling for hudsygdomme til Landspatientregisteret.
Den Nationale Sundhedsprofil indeholder data om sundhed blandt borgere i alderen
16 år og derover. Sundhedsprofilen skal bidrage til at kvalificere og målrette arbejde
med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling i kommunerne og regionerne.
Den er etableret ved en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet og
Finansministeriet i 2009 om at sammenlægge forskellige lokale sundhedsprofiler til
én fælles national sundhedsprofil.
De fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed/Sundhedsstyrelsen indsamler i
seks samtidige spørgeskemaundersøgelser besvarelser fra i alt ca. 180.000 borgere
hvert fjerde år. Regionerne finansierer egne omkostninger ved undersøgelse og
databearbejdning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finansierer omkostningerne hos
Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
Spørgeskemaet i de seks undersøgelser består af ca. 50 fælles spørgsmål, som danner
den nationale sundhedsprofil, og ca. 50 lokale spørgsmål, som hver part selv
fastlægger. Parterne har en grundig proces med gennemgang af de fælles spørgsmål
op til hver dataindsamling. I denne proces indgår også KL og repræsentanter for
kommunerne.
I justering af spørgeskemaet tager parterne hensyn til faglige kriterier: relevans,
brugbarhed og tidsserie. En tidsserie viser data om det samme spørgsmål fra flere år,
så udviklingen på området kan følges. Databrud i tidsserier opstår fx ved, at der
foretages ændringer i formuleringen i et spørgsmål eller i svarkategorierne.
Brugbarhed af data forudsætter høj datakvalitet, dvs. bl.a. høj svarprocent. Længden
af spørgeskemaet har stor betydning for hvor mange, der besvarer hele