Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2913912_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-10-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: anba
Sagsnr.:2024 - 11185
Dok. nr.: 221971
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 696:
”Hvor
mange patienter, der kommer ind med selvmordsforsøg på en somatisk
afdeling, bliver viderehenvist til en psykiatrisk afdeling efter det pågældende
selvmordsforsøg?”
Svar:
Mit ministerium ligger ikke inde med oplysninger om, hvor mange patienter, der
kommer ind med selvmordsforsøg på en somatisk afdeling, og som herefter bliver
viderehenvist til en psykiatrisk afdeling efter det pågældende selvmordsforsøg. Jeg
har derfor spurgt Danske Regioner, om de ligger inde med disse oplysninger.
Danske Regioner har oplyst, at spørgsmålet ikke kan besvares, eftersom det
datamæssigt vil være en kompliceret opgørelse, som skal trække på både data fra
somatikken og psykiatrien samt data om henvisninger og referencer. Kompleksiteten
bliver derfor for stor til, at der kan laves en valid opgørelse.
Jeg vil gøre opmærksom på, at der med
Aftale om en Handlingsplan for styrket
forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
fra april 2024 blev afsat midler til
opfølgende kontakt til børn, unge og voksne, der efter selvmordsforsøg har været
tilset i akutmodtagelser. Initiativet skal bidrage til at styrke sammenhængen i
indsatsen og skabe tryghed for mennesker, der har forsøgt selvmord, hvilket endeligt
skal medvirke til at forebygge selvmordshandlinger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde