Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-09-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: LBJE
Sagsnr.:2024 - 10313
Dok. nr.: 210980
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 675 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Hegelund (EL).
Spørgsmål nr. 675:
”Ministeren bedes forholde sig til Danske Regioners forslag fra ”Det gode liv med
effektiv brug af medicin”, 2021: ”Vi skal derfor
ligesom andre lande indføre et
referenceprissystem, hvor der fastsættes en maksimalpris for medicin med patent på
baggrund af prisen i en række andre lande. Referenceprissystemet skal sikre, at
medicin ikke er dyrere i Danmark end i de lande, som vi normalt sammenligner os
med.” Hvilke fordele og ulemper ser ministeren ved forslaget, og vil regeringen
arbejde på at gøre forslaget til virkelighed i Danmark?”
Svar:
Jeg er som minister optaget af, at vi holder snor i medicinpriserne, så alle danskere
har råd til deres nødvendige medicin.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og
Lægemiddelindustriforeningen har indgået frivillige prisloftsaftaler siden 2006 for at
skabe forudsigelighed om medicinpriserne og begrænse væksten i medicinudgifterne.
Den gældende prisloftsaftale for sygehusmedicin indebærer et referenceprissystem,
idet listeprisen på ny sygehusmedicin
–
dvs. lægemidler, der introduceres i Danmark i
aftaleperioden
–
ikke kan overstige den gennemsnitlige pris i Sverige, Norge, Finland,
Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland, Irland og Østrig.
I regionernes økonomiaftale for 2025 blev regeringen og Danske Regioner endvidere
enige om flere tiltag på medicinområdet, der har til formål at sikre en bedre styring
og et mere rationelt medicinforbrug.
Derudover vil jeg gerne gøre opmærksom på, at regeringen og Danske Regioner i
forbindelse med regionernes økonomiaftale for 2024 blev enige om etableringen af
et flerårigt samarbejdsprogram. Her drøfter jeg løbende sammen med Danske
Regioner bl.a., hvordan vores prissystem kan forbedres til gavn for patienterne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde