Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2908510_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6034
Doknr.
904967
Dato
20-09-2024
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 21. august 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 674 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 674:
”Hvilke
initiativer planlægger ministeren at iværksætte med henblik på at sikre,
at mennesker med funktionsnedsættelser, der kan blive invaliderende, ikke får
afslag på ansøgninger om essentielle hjælpemidler til kommunen? Der
henvises til artiklen ”Helles ben hæver voldsomt op og hvert skridt gør ondt:
Har nu ventet på hjælp i otte måneder”, JydskeVestkysten Kolding, 19. august
2024.”
Svar:
Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, men vil gerne indledningsvist
understrege, at det altid er afgørende, at borgerne får den hjælp, som de har
ret til, og som modsvarer deres hjælpebehov.
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte
funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Regeringen er opmærksomme på, at der er en række udfordringer på
hjælpemiddelområdet, herunder i snitfladen mellem sundhedssektoren og
socialsektoren.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at forenkle
reglerne for visitation til hjælpemidler, så borgerne oplever øget tilgængelighed,
mindre ventetid og mere smidig visitation.
Social- og Boligministeriet er derfor i gang med at se på at afdække
mulighederne for den fremtidige organisering af hjælpemiddelområdet sammen
med de relevante parter, herunder på tværs af ressortområder.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1