Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2904172_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-09-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: ann
Sagsnr.: 2024-10212
Dok. nr.: 209630
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 660 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 660:
”Finder
ministeren det rimeligt, at åbningstiden hos telefonlinjen for Region
Sjællands fællesvisitation for ortopædkirurgi over sommeren har været skåret ned fra
tre timer i hverdage til en enkelt time, hvilket har resulteret i, at patienter har måtte
vente flere timer på at komme igennem på telefonen? Der henvises til artiklen
”Patienter venter flere timer i telefonkø:
- Det
er dybt problematisk” bragt hos TV2
Øst onsdag den 17. juli 2024.”
Svar:
Det skal selvfølgelig være muligt for borgere og patienter at komme igennem til de
regionale visitationsenheder, også i sommerferieperioden.
Jeg noterer mig, at Region Sjælland, som er omtalt i den artikel, spørgsmålet
refererer til, henviser til prioriteringer som følge af ferieafvikling.
Det er min forventning, at landets visitationsenheder er tilgængelige for borgere og
patienter i et rimeligt omfang, herunder også i Region Sjælland.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde