Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-09-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2024 - 8884
Dok. nr.: 193688
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 645 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål 645:
”Vil
ministeren kommentere på henvendelsen fra Arbejdsmarkedsudvalget i
Skanderborg Kommune vedrørende § 141 i sundhedsloven, jf. SUU alm. del
–
bilag
337, og samtidig svare på, om ministeren mener, at der er behov for at ændre på
loven, således at private udbydere ikke kan tilbyde vederlagsfri anonym
alkoholbehandling til borgere fra alle kommuner på hjemkommunens regning, hvis de
blot har indgået en samarbejdsaftale med én kommune?”
Svar:
Jeg henviser udvalget til vedlagte svar af 8. august 2024 til Skanderborg Kommune.
Af det omhandlede svar fremgår det bl.a., at Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der i
forbindelse med den igangværende kulegravning af alkoholbehandlingen vil være
særligt fokus på at belyse behandlingskvalitet på tværs af forskellige udbydere på
området, og at der vil blive set på emner som fx personalets kompetencer og
uddannelse, brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet samt
strukturelle faktorer og styringsmuligheder.
Det fremgår endvidere af svaret, at Sundhedsstyrelsen forventer arbejdet afsluttet,
således at den endelige rapport om kulegravningen kan afleveres i begyndelsen af
2025, hvorefter der vil blive taget stilling til, hvilke initiativer kulegravningen måtte
give anledning til. Først i den forbindelse vil der blive taget stilling til, hvorvidt der er
behov for at begrænse private udbyderes muligheder for at tilbyde vederlagsfri
anonym alkoholbehandling i forhold til i dag.
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde